FÅ ØKONOMI I HESTEHOLDET

Det, der i første omgang ser ud som en billig foderløsning, kan vise sig at være en dyr løsning i den sidste ende!

Læs hvordan en ændret fodringsstrategi forbedrede økonomien i 2 jyske rideklubber.

 

 

På staldbesøg

Den ene rideklub råder over ca. 25 elevheste og har ca. 20 privatopstaldede heste.

 

De fleste af rideskolehestene går i løsdrift, hvor de har adgang til halm og på denne årstid også lidt græs. De fodres 2 gange om dagen med Fiberlux og havre.

 

En del af rideskolehestene er mellem 15 og 25 år og er rigtig pæne, men berideren synes de er noget svære at holde huld på – de skal have rigtig meget havre, især om vinteren. Og havre koster jo en slags penge pointerer han. Vi har som rigtig mange andre rideklubber, en stram økonomi at tage hensyn til, tilføjer han.

 

En ny strategi

Efter en god snak om de enkelte heste, foderforbruget og rutinerne foreslår vi klubben en ny strategi.

En strategi, der reducerer de månedlige foderudgifter med ca. 40 kr/hest og hvor hø udgør en stor del af hestenes foder!

Det kan i første omgang blot lyde som en merudgift, at købe hø ind til rideskolehestene, men i det lange løb er der en økonomisk gevinst ved det.

Dels kan der spares på havren, fordi hestene ikke behøver så mange kilo pr dag, da høet dækker en stor del af deres energibehov og dels vil hestene blive sundere og få et stærkere immunforsvar, når de får hø, fordi fibrene i grovfoderet er med til at opretholde et sundt tarmmiljø og derigennem styrke immunforsvaret.

 

Rideklubben glæder sig nu til at føre den nye strategi ud i livet, og er meget glade for, at de nu får råd til at fodre med hø.

 

Foderskift i rideklub

Vi har også for nyligt været i en anden rideklub, hvor der blev fodret med et rigtig billigt fuldfoder, som de største heste fik 4,5-5,5 kg af om dagen, men pga, at hestene ikke rigtig trives, blev der suppleret med forskellige vitamin-, mineral-, protein og energitilskud og dyrlægen og smeden var hyppige gæster i besætningen.

Dyrlægen blev jævnligt tilkaldt til forstoppelse, småinfektioner og skader i bevægeapparatet og smeden havde sit hyr med at holde sko på hestene, de tabte dem ofte og hovene blev mere og mere flossede.

 

Derfor blev det besluttet at skifte foder, og selvom det i første omgang så ud til at være en dyrere løsning, har det vist sig, at det giver en bedre økonomi i hesteholdet, her 8 måneder efter foderskiftet.

 

Det nye foder, der blev valgt til rideklubben er Equsana Horsemix, der er et fuldfoder med letfordøjelige energi- og proteinkilder samt organiske mineraler. Den letfordøjelige energi og protein optages bedre af hestene, og derfor skal de ikke have så mange kilo pr dag. De største af hestene, der tidligere har fået op til 5,5 kg pr. dag af det gamle foder, får nu i stedet 3-3,2 kg Horsemix pr. dag.

 

Hesteejerne og rideklubben valgte at dele merudgiften til foderet og staldlejen blev hævet med 30 kr pr måned.

 

Status efter foderskift  

Vi har løbende haft dialog med klubben, og det har været tydeligt, at det gik den rigtige vej. Nu 8 måneder efter foderskiftet har vi lige gjort status igen og været ude at se hestene. Der har ikke været kolik tilfælde siden de skiftede foder og hestenes hove bliver pænere og pænere og det er tydeligt, at hovkvaliteten er forbedret.

 

Så selv om foderet nu er lidt dyrere, er der en bedre økonomi i hesteholdet både for rideklubbens elev heste og de opstaldede heste.

 

Hos Equsana er vi kun glade for at kunne hjælpe, og vi kommer gerne og gennemgår dit hestehold, hvis du har over 9 heste. Har du under 9 heste, er du velkommen til at ringe til vores faglige konsulenter eller kontakte din lokale Land og Fritid.