SOMMERFODRING AF ISLANDSKE HESTE – MED GRÆS SOM EN DEL AF FODERPLANEN

Så blev det sommer! Trods den kølige maj måned har vi på det seneste haft en god kombination af sol, varme og regn, som er forudsætningen for en god sæson til afgræsning for hestene.  Med disse forudsætninger opfyldt, så kan græs forhåbentligt enten helt eller delvist udgøre hestenes grovfoder i sommerhalvåret. Når hestene kan græsse, letter det ofte også det daglige arbejde. Vi, fra Equsana, anbefaler dog, at man følger hestenes huld nøje henover sommeren og regulerer tildelingen af græs derefter. Nedenfor kan du få gode råd til, hvor stor en mængde græsset bør erstatte det vante grovfoder (hø/wrap) og se vejledende foderplaner til heste på græs. Desuden kan du få et indblik i, hvad græs normalt tilfører af næringsstoffer samt hvilke tilskud, der ifølge Equsana er et must i forbindelse med afgræsning.

Tildeling af græs skal matche græssets vækst og hestens livsytring
Selve væksten af græsset og dermed den samlede græsforsyning er afgørende for, hvor stor en del græsset bør udgøre af hestens foderplan. I forbindelse med sidste års tørke, resulterede den manglende nedbør i ringe vækst af græsset, som for mange heste betød en for lav forsyning af tørstof, fibre, energi og protein. Man var derfor nødsaget til at supplere med grovfoder (hø/wrap) og kraftfoder (müsli/pillefoder) – også til de heste, der var tiltænkt døgngræs. Omvendt ser vi typisk at forårs- og sommergræs tilfører for meget energi og medfører at hestene tager på henover sommeren, såfremt vejret tillader en optimal vækst i græsset. I dette tilfælde, er man ofte nødt til at ty til løsninger, hvor man mindsker hestens adgang til græs, så de ikke tager for meget på. Det kunne eksempelvis være ved hjælp af stribeafgræsning, brug af mundkurv, implementering af vandrefolde og ved kun at tillade græsning i et begrænset antal timer om dagen, hvor jordfolde med grovfodertildeling indgår i resten af døgnets timer.

Selvom den islandske hest som race per definition betegnes som nøjsom, findes der islændere, som kan være sværere at fodre på. De vil derfor kræve kvalitetsgrovfoder og kraftfoder med letoptagelig energi for at kunne holde huld. Disse typer af heste vil kunne tåle mere græs sammenlignet med de islændere, der er mere nøjsomme. Der findes også et par grupper af heste, som oftest tåler mere græs end de nøjsomme islændere. Det gælder typisk hingste, drægtige og lakterende hopper samt ungheste i vækst. Forklaringen hertil er primært at disse grupper af heste har et højere behov for energi og næringsstoffer sammenlignet med islandske heste i vedligehold eller let træning. Hopper, der giver mælk, vil dermed oftest bedre kunne tåle at komme på døgngræs end heste, der trænes let.

De fleste islandske heste vil kunne tåle mellem 2-8 timers græs per dag, alt afhængig af græssort, hestens livsytring (fx træning, vækst, at give mælk), hestens huld og den mængde græs, der er til rådighed. Personligt vil jeg anbefale, at man prøver at finde den gyldne middelvej til ens hest. Man bør dermed prøve at undgå ekstrem overvægt resulteret af døgnfold, da det kan give livsstilsygdomme og gener resten af hestens liv. Omvendt bør man også prøve at undgå at græs udelukkes helt fra foderplanen, da der for heste er meget velfærd forbundet med at græsse – også selvom det kun er 3 timer om dagen.

Græssets indhold af næringsstoffer og et vigtigt tilskud til græs
Græssets kemiske sammensætning ændrer sig henover sæsonen i forhold til græssets vegetative stadie. Karakteristisk for tidlig forårs- og sommergræs er, at det har et højt indhold af energi fra letfordøjelige fibre og protein. Energiindholdet fra fordøjelige fibre (cellevægge) falder i løbet af sæsonen i takt med at proteinindholdet falder og indholdet af træstof stiger. Træstof er ”fyldfibre” for heste og er med til at give god mæthedsfornemmelse uden det bidrager med energi. Indholdet af mineraler er højst i starten af græssets vækstsæson og falder hen på sommeren, hvorimod sukkerindholdet typisk vil stige i takt med at sæsonen skrider frem. Selvom græs indeholder mineraler, indeholder det ikke nok af alle mineraler til at dække hestenes forskellige behov (se figur 2). Derfor bør heste på græs som minimum tildeles et mineraltilskud. På den måde sikrer man også at man tilfører en blanding, hvor forholdene imellem mineralerne er afstemt til heste, da et højt indtag af et enkelt mineral kan hæmme absorptionen af et andet mineral. Med Equsana Iceland Vit dækkes behovet for vitaminer og mineraler ved lav daglig mængde. Iceland Vit har tilsat svovl og har et højt indhold af bl.a. zink og kobber, som blandt andet er vigtigt i opretholdelsen af sund hud og pels. Equsana tilbyder også ”Ta selv mineraler” som Mineral Lick, der er en slikspand og Grazing som er i granulat, der begge kan placeres direkte i folden og altså tildeles efter ædelyst.

Fodring af avlshopper og ungheste på græs
Drægtige og lakterende hopper samt plage og ungheste har et højt behov for energi, protein, vitaminer og mineraler. Tidligt forårs- og sommergræs kan ved god græsforsyning godt være tilstrækkeligt til at dække behovet for energi og protein i starten af sæsonen, hvorimod indholdet af protein i græs ofte ikke er tilstrækkeligt midt og sidst på sommeren. Hvis hestene er i pæn foderstand og hoppens mælkeproduktion er god, kan en vitamin- og mineralblanding, såsom Iceland Vit, være nok som supplement først på sæsonen, hvor vi vil anbefale tildeling af tilskudsfoder for at imødekomme proteinbehovet midt og sidst på sommeren. Equsanas anbefaling af tilskudsfoder til avlshopper og ungheste er Iceland Stud, da det imødekommer det høje behov for protein, vitaminer og mineraler. Blandingen sikrer tildeling af essentielle omega-3-fedtsyrer fra hørfrø og med organiske mineraler samt tilsat Macroguard, der er beta-glukaner udvundet fra gærceller, understøtter den et godt immunforsvar. Blandingen har desuden et lavt indhold af sukker og stivelse og en lav daglig mængde, hvorfor den netop passer godt til den nøjsomme islandske hest. Energi kan altid suppleres ved siden af, men med græs til rådighed er det ofte ikke nødvendigt.

Fodring af heste på græs – vedligehold og let træning
Tildeling af græs kontra hø/wrap og evt. øvrigt kraftfoder bør afstemmes og løbende reguleres afhængig af huld og træningsintensitet. Rent teoretisk vil en udvokset hest i let træning få nok energi og protein samt være dækket med alle vitaminer og mineraler på følgende foderplan: 7 timers græsning med middel forsyning, 3 kg hø eller tørt wrap og 100 g Iceland Vit (Figur 1). Samme foderplan blot uden vitamin- og mineralskuddet fra Iceland Vit kan ses på figur 2 og illustrerer at græs og grovfoder i sig selv ikke dækker hestes behov for alle mineraler.

 

Fodring af konkurrenceheste på græs
Her kan man med fordel kontrollere indtaget af græs og supplere med hø/wrap ved siden af for at undgå at hesten tager for meget på og bliver oppustet. Til gengæld bør man tildele kraftfoder for at kunne dække hestens behov for energi til træning og det øgede behov for vitaminer og mineraler (se figur 3 og 4). Konkurrenceheste har eksempelvis et højere behov for antioxidanter såsom E-vitamin og selen til at beskytte kroppens celler. Det øgede behov skyldes at heste, der arbejder meget, producerer flere affaldsstoffer og frie radikaler. Equsanas anbefaling af tilskudsfoder til konkurrenceheste i træning er Equsana Iceland, som indeholder letoptagelig energi fra både fibre, fedt og varmebehandlet stivelse. Vitamin- og mineralbehovet til træning dækkes ved tildeling af 1 kg/dag. Figur 3 viser, at en konkurrencehest dækkes helt ind med energi med supplering af 1 kg Iceland kontra figur 4, hvor den i stedet tildeles 120 g Iceland Vit og ikke kommer i mål på energi. Hvis hesten sveder meget, kan et tilskud med elektrolytter også være gavnligt i forhold til at holde væskebalancen optimal.

Opsummeret: Equsanas 3 vigtigste råd til sommerfodring af islandske heste på græs:

• Man bør altid som minimum tildele mineraler til heste på græs
• Man bør supplere med letoptagelig energi fra kraftfoder til konkurrenceheste på græs
• Man bør regulere indtaget af græs, så det passer til hestenes brug og huld og supplere med hø eller wrap

 

Vejledende foderplaner til islandske heste på græs:

Islænder, let træning, 350 kg: 7 timers græs (middel forsyning), 3 kg tørt wrap, 100 g Iceland Vit

Islænder, konkurrencetræning, 380 kg: 1 kg Iceland, 6 timers græs (middel forsyning), 4 kg tørt wrap + evt. elektrolytter

Islænder, hoppe med føl, lakterende 1. måned: døgngræs (middel forsyning) og 130 g Iceland Vit/dag

Islænder, hoppe med føl, lakterende 4. måned (august): døgngræs (middel forsyning) og 600 g Iceland Stud /dag.

Islænder, 2 år: Døgngræs (middel forsyning) og 120 g Iceland Vit/dag. Fra august måned, hvor proteinindholdet typisk falder, bør Iceland Vit erstattes med 600 g Iceland Stud og dette foder kan anvendes helt frem til næste års forårsgræs.

 

Kilder:

Longland, A. C., 2005: Seasonal changes in the WSC, N and fibre content of swards managed for conservation or grazing. In: Theodorou, M. K. (Eds.), Grazing and ensiling of energy-rich grasses with elevated sugar content for the sustainable production of ruminant livestock. EU Framework 5 publication.

Longland, A. C., C. Barfoot, P. A. Harris, 2015: Effects of grazing muzzles on intakes of dry matter and water-soluble carbohydrates by ponies grazing spring, summer and autumn swards, as well as autumn swards of different heights. Journal of Equine Veterinary Medicine.