ER HESTEN SLUPPET HELT AF MED MUK?
Forår med våde folde giver ofte problemer hudbetændelse – også kaldet muk- på benene hos hesten. Bakterierne trives godt i den våde jord og på de våde og lune hesteben. Nu er den seneste tids varme heldigvis med til at gøre situationen meget lettere, men en del heste døjer stadig med muk, og det kan være vanskeligt at slippe helt af med det, og mange kan nikke genkendende til hesteben (især kodebøjninger) med sårskorper, hævelse og ømhed.
For nogle heste har det ikke den store betydning, men for andre giver det store gener, og nogle heste bliver halte. Årsagen til muk kan være mange. Det er overvejende lyse hudpartier, dvs. ben med sokker, der angribes. Typisk vil der være mindre rifter i huden, som angribes af bakterier fra jorden eller miljøet og hudbetændelsen begynder. Lidelsen kan dog også forårsages af mider og ringorm, ligesom leverlidelser kan føre til hudproblemer.
Her kan du se en case med en som har døjet med alvorlig muk ganske længe: