GODE RÅD OM FORFANGENHED FRA HARRIS
Forfangenhed er en inflammatorisk tilstand, der påvirker hestens hove, og som forårsager intens smerte og ødelagt væv. Ved en nylig afholdt konference, Equine Veterinary Association Congres, afholdt den kendte hesteforsker Pat Harris foredrag om græs-associeret forfangenhed. Forskeren kom i denne forbindelse med en række gode råd til at minimere græsforfangenhed.
Basér hestens kost primært på grovfoder, hvor alt hø holdes under et 10%- niveau for ikke-strukturelle kulhydrater (NSC).
Sæt høet i blød og kassér vandet før fodring for at sænke indholdet af ikke- strukturelle kulhydrater
Hesten har brug for et vitamin/mineral supplement.
Følsomme heste: Overvej at tilføje ekstra E-vitamin og evt. magnesium og biotin. For de nøjagtige doser, bør du konsultere dyrlægen/fodereksperten.
Undgå korn hvis muligt. Har din hest brug for ekstra energi (præstation, reproduktion etc.) kan du evt. overveje at fodre med et mere fordøjeligt foder såsom soja, roepiller eller mindre energirigt græs. Vegetabilsk olie kan også gives som energikilde.
Foretag alle ændringer i kosten gradvist over flere dage, og undgå lange perioder, hvor hesten har slet ikke noget at spise (især syge eller drægtige heste).
Regelmæssig motion, hvis det er muligt, hvilket især er vigtigt, hvis hesten er overvægtig.
Vej hestens foder.
Regelmæssig beslagsmed: Hold alle heste på en regelmæssig tidsplan for hovpleje og ormekur.
Heste med en forfangenheds-historik vil altid være i risiko. Begræns adgang til græs. Brug evt. mundkurv eller adgang stribegræs.
Vær opmærksom på, hvornår græsset indeholder store mængder stivelse, fx når græsset er i frodig vækst om foråret og på tidspunkter, hvor nattefrost er efterfulgt af en varm, solrig dag, og når græsset er stresset ved overgræsning eller tørke. Meget tidlige morgentimer er altid det sikreste.