Guide: Heste på græs – del 3

Alle heste, der går på græs, har behov for at blive suppleret med vitaminer og mineraler, da græs aldrig indeholder nok mineraler til at dække hestenes behov. Heste der går på døgngræs kan ofte nøjes med en vitamin- og mineralblanding alene ved siden af græsset. Ligegyldigt om det er heste i vedligehold, ungheste, avlsheste, udvoksede heste og ponyer eller ældre heste, så har de alle sammen et behov for vitaminer og mineraler, når de går på græs. Hos Equsana har vi et bredt udvalg af vitaminer og mineraler, som passer til hestens alder, brug og træningsintensitet. Equsana kan tilbyde produkter som Pleasure Vit Caps, Perform Vit Caps, Premium Vit Caps, Iceland Vit og MiniVit Allround. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om hvilket produkt, der passer bedst til netop din hest.

Hestens energi- og næringsstofindtag ændres, når hesten kommer på græs, se artikel: Guide: Heste på græs – del 2. Da græsset i sig selv indeholder meget energi og protein i starten af sæsonen, fungerer mange rideheste godt på en reduceret mængde kraftfoder sammen med græs. Det betyder, at man med fordel kan sænke doseringen af fuldfoder fra 2,5 kg/dag til 1,5 kg/dag og supplere med ca. 70 g vitaminer/mineraler. Til heste i træning, anbefaler vi produktet Perform Vit Caps.

Hvis ens ridehest er vant til at få et tilskudsfoder, som har en lav daglig dosering og ofte et højt indhold af protein, så kan man fordel sænke doseringen af denne med et par 100 g/dag på grund af græssets høje proteinindhold. Det betyder, at hvis man er vant til at tildele sin hest på 550 kg 800 g Rocky/dag, kan dette ændres til 600 g/dag i de første måneder af græsningssæsonen. Det samme gør sig gældende, hvis man anvender et avlsfoder som Balance eller Super Plus til varmblodsplage, hvor doseringen kan sænkes til 550 g/dag i stedet for 700 g/dag, som vi anbefaler at give i vinterperioden. Doseringen af tilskudsfoder bør justeres tilbage til det normale igen omkring 1. august i takt med at græssets indhold af protein falder igen.

Det er vigtigt at man nøje holder øje med hestens huld i løbet af sommeren, da der kan være behov for en yderlig reducering af kraftfoder eller at begrænse indtaget af græs, hvis hesten bliver for tyk. Man bør også altid tilpasse mængden af græs, der tildeles ud fra hestens race, alder og brug. Avlshopper og ungheste kan som oftest eksempelvis bedre tåle græs sammenlignet med ponyer på hyggeplan eller andre nøjsomme racer.

Hold hesten sund på græs:

  • Fuldfoder: Reducer mængden og suppler med vitaminer og mineraler
  • Tilskudsfoder: Reducer mængden pga. græssets høje indhold af protein
  • Vælg en vitamin- og mineralblanding der passer til brug, race og alder
  • Hold øje med hestens huld og undgå at den bliver for tyk

 

Kilder:
Longland, A. C. and B. M. Byrd, 2006: Pasture nonstructural carbohydrates and equine laminitis. American Society for Nutrition.

Watts, K., 2010: Pasture Management to minimize the risk of equine laminitis. Vet Clin Equine 26.