Guide: Heste på græs – del 2

Græssets indhold af næringsstoffer er både afhængigt af græssort, gødskningsforhold samt græssets vegetative stadie. I starten af græssæsonen har græs typisk et højt indhold af energi og protein, som derfor betyder at man særligt i starten af sæsonen bør holde øje med hestens huld og vurdere, hvor meget græs den kan tåle. I takt med at græsset vokser sig længere, falder indholdet af energi og protein samtidig med at indholdet af fibre (cellevægge) stiger. Græssets indhold af sukker stiger typisk sidst på sæsonen, hvor indholdet af mineraler vil være faldende. Dette bør man have for øje, når hestens foderplan sammensættes, se artiklen: Guide: Heste på græs – del 3, som snart kommer på hjemmesiden.

Et stort fokusområde hvad angår græs er dets indhold af fruktan, som ligeledes afhænger af sort men også af vejrforhold. Rajgræs er en sort med et højt indhold af energi og fruktan. Denne græssort har også et stort udbytte. Græssorter, som har et lavere energiindhold samt et lavt indhold af fruktan, er sorter som Timote, Engrapgræs og Rødsvingel. Disse sorter er derfor oplagte at lade indgå i den græsblanding, man anvender til sine heste.

Fruktan er græssets energilager og dannes under fotosyntese, dvs. i højere grad når planten har rigeligt med sol og vand til rådighed. Græsset bruger således fruktan til vækst. Specielle bindinger indgår i fruktans opbygning og medfører at hesten ikke kan nedbryde det enzymatisk i tyndtarmen. I stedet, vil fruktan blive omsat i hestens bagtarm og fruktan er en af de typer fibre som fermenteres hurtigt. Græssets indhold af fruktan bør man have i tankerne, da det ofte er årsagen til forfangenhed hos heste.

I Rajgræs kan indholdet af fruktan variere mellem 10-210 g/kg og med et indtag på 30-40 kg græs på en dag, kan en hest indtage mellem 300 g- 8,4 kg fruktan på en dag. Undersøgelser viser, at hvis en hest på 400 kg får mere end 2,5 kg fruktan indenfor få timer, så er der stor risiko for at den udvikler forfangenhed. Studierne har ligeledes påvist en klar sammenhæng af dosis-respons. Det betyder at skaderne i hoven er større des mere fruktan hesten har indtaget. Indholdet af fruktan vil være højt om eftermiddagen på solrige og varme sommerdage samt på kolde morgener, hvor vejret har været godt dagen før.

Gode råd:

  • Sammensæt hestens foderplan så den matcher græssets indhold af energi, protein og mineraler.
  • Vælg en græsblanding med græssorter, der passer til heste.
  • Hold nøje øje med hestens huld og tilpas mængden af græs hertil.
  • Undgå at lade hesten græsse, når fruktanindholdet er højt

Kilder:

Longland, A. C. and B. M. Byrd, 2006: Pasture nonstructural carbohydrates and equine laminitis. American Society for Nutrition.

Longland, A. C., C. Barfoot, P. A. Harris, 2015: Effects of grazing muzzles on intakes of dry matter and water-soluble carbohydrates by ponies grazing spring, summer and autumn swards, as well as autumn swards of different heights. Journal of Equine Veterinary Medicine.

Watts, K., 2010: Pasture Management to minimize the risk of equine laminitis. Vet Clin Equine 26.