Ny serie af strukturrige müsliblandinger fra egen fabrik i Ølgod
Vi er meget stolte over at Land & Fritid har opkøbt grovfoderfabrikken i Ølgod. Det giver os helt nye muligheder ift. at optimere vores egen produktion af grovfoder i Equsana regi.
Opkøb og modernisering af egen fabrik
Fabrikken i Ølgod har i samme forbindelse gennemgået en modernisering. Det betyder at der er indkøbt et helt nyt anlæg, som har medført et skift fra 20 kg sække til mere håndterbare 15 kg sække. Det nye anlæg giver også flere muligheder indenfor müsliproduktion. Derfor har vi fintunet tre nye strukturrige müsliblandinger, der alle tre passer til heste i træning, med hver sit energiindhold. Indkøb af ny emballage i denne serie har medført en reduktion af plastikemballage på 45 % og vi er glade for at vi kan tænke bæredygtighed med ind i vores produktion.
Ideen bag ny fiberserie
Den nye serie af müsliblandinger er lavet som en tre-trins serie bestående af blandinger med hver sit energiindhold fra den lave Fiber Meal, over den midterste variant Active Fiber til den mest energirige blanding Full Fiber. Det betyder, vi kan tilbyde en strukturrig müsliblanding til heste på alle træningsniveauer. Grovfoder er helt essentielt for heste, og er afgørende for en sund og velfungerende hest. Derfor vil vi med vores stuktur- og fiberrige müsliblandinger være med til understøtte sunde og velfungerende heste. For at skabe et energirigt foder tilsættes stivelse. Stivelse kan være hårdt for hestens mave, men lucerneindholdet i blandingerne er med til at omkapsle stivelsen, og det skåner hestens fordøjelse og mavemiljø.
Indhold i de tre nye blandinger
Fiber Meal er strukturrig ved både at indeholde lucerne og timote hø. Fiber Meal har et lavt indhold af sukker og stivelse og dækker en stor hest (550 kg) ind med alle vitaminer og mineraler ved kun 1 kg/dag. Fiber Meal egner sig godt til nøjsomme heste, heste i let træning og til heste der skal tabe sig, netop fordi det har et lavt indhold af energi, men tilfører mange strukturfibre som sikrer god mæthedsfornemmelse og øget tyggetid.
Active Fiber tilfører god energi fra fedt og den indeholder varmebehandlet byg og majs. Active Fiber har et højere indhold af protein, og energiindholdet passer godt til heste i moderat træning. Den dækker hestens vitamin- og mineralbehov ved 1,5 kg/dag til en 550 kg hest.
Full Fiber er den mest energirige blanding. Her får hesten energi fra stivelse og fedt, samtidig med, at den strikturrige blanding har et højt indhold af lucerne. Der skal gives 2 kg/dag for at dække hestens (550 kg hest) behov for vitaminer og mineraler. Egner sig til heste i moderat til hård træning, og til heste som er svære at holde huld på.