KOLIK – HVAD KUNNE JEG HAVE GJORT ANDERLEDES?

Fie_sommer2012 485

De fleste af os ved godt, at kolik er multifaktorielt, og at det er vigtigt at forsøge at undgå bratte skift i hestens fodrings- og motionsrutiner, fx fra wrap til græsfold. Manglende tandpleje, dårligt wrap og hø, manglende eller forkert ormebehandling, transport og for lidt væskeindtag kan være medvirkende årsager til kolik. 50 % af alle koliktilfælde har ifølge flere studier, fået ændret deres rutiner i ugerne op til at de fik kolik. Hestens race, køn og alder samt årstiden kan også have en indflydelse på kolik. Studier viser tillige, at heste, der tilbringer meget tid i boksen oftere får kolik, end heste, som får meget motion.

 

Alligevel er der heste, der får kolik på trods af, at ingen eller flere af disse faktorer umiddelbart har været til stede. På grund af en meget lang tarmkanal nærmest uforankret inde i bughulen, er hesten meget sårbar. Og dette gør, at hesten generelt oplever langt flere mave-tarmlidelser, fx  tarmslyng end andre dyr og mennesker. Foderplan, opstaldningsforhold og sygehistorie forklarer derfor ikke alt.

 

Heste der gentagne gange oplever kolik bør udredes ved hjælp af blodprøver, evt. kikkertundersøgelse af bughulen (laparoskopi)

 

Dette kan du dog gøre selv:

 

Fri adgang til det bedste stråfoder og vitaminer og mineraler

 

Fri afgang til frisk vand

 

Vandkop skal give 6-8 liter/minut- husk at heste drikker mere vand fra trug/spand

 

Motioner hesten

 

Tjek af tænder

 

Gødningsprøver/ormebehandling