BLOG: Een ting af gangen!

BLOG: Carina Cassøe Kruth: Vi er godt inde i 2017 og Herning er lige om hjørnet. Det er sjovt som “Herning” i hestekredse er nok til at definere en begivenhed, mens det slet ingen mening giver for -ikke hestefolk, uanset hvad tror jeg samtlige hestefolk glæder sig til Herning. Det gør vi også. Jeg glæder mig til nogle dage kun med heste, at mødes med familie, venner, gamle og nye bekendte, samt alle mine rytterkollegaer. Vi mødes selvfølgelig også til diverse ridestævner, men for det meste har vi for travlt til også at få snakket. Herning er et hestemekka uden lige og det er svært at finde noget tilsvarende.

I år har jeg også et par heste med. Don Caballero skal gå unghestechampionat. Han gik egnethedstest i november i Ikast og blev kvalificeret til Herning. Der er et stykke vej fra november til marts. Også uddannelsesmæssigt. Fra at være helt babyhest skal man nu gå alene rundt OG gå et program. Det er altså lidt svært. Derfor har Don været til et par c-stævner og øve sig lidt. Det har vist været godt, for Don har synes det har været noget farligt. både det at komme alene ind i en hal, men også diverse fremspringende pokemons kan være en udfordring. Tja, det skal nok blive spændende. Danciera får fornøjelsen af at gå gallashow i år. Jeg har ikke redet gallashow siden 2010. Dengang red jeg på hingsten Tailormade Red Rebel og var klædt ud som en havenisse ingen havenisser i år, men udklædning slipper jeg vist ikke for.

At Herning er på vej, betyder også at vores ferie er på vej. Det bliver så dejligt, men nu skal Herning overstås først og så kan vi glæde os. Een ting af gangen.

Siden sidste blog har jeg også været til at par landsstævner. Der har været nogle gode ture og også et par af dem man gerne vil glemme, heste er bare op og nedture. Derfor skal man virkelig huske at fejre når det går god. Mors hest, Hotter, er igen begyndt at komme med i byen i de lidt sværere klasser og det går jo egentlig rigtig godt. Han fik endda placeringer i begge klasser i Esbjerg, MEN hans til tider noget egenrådige temperament kommer altså frem engang imellem, som det gjorde til denne weekends landsstævne. Hvorfor er det altid de bedste, der er de mest sære? Hvor er det nogen gange frustrerende og hvis jeg har nogen grå hår, så er det nok pga. Hot Mix, men vi rider videre og som altid bliver vi enige om at være enige.