DEN ISLANDSKE HEST – NORDENS FULDBLOD
En imponerende hårpragt, et lyst sind og et stort livsmod kendetegner den lille islænderhest.
Danskerne er forståeligt nok faldet helt og aldeles for islænderhesten, Nordens fuldblod, og vi har i dag omkring 25 000 islænderheste i Danmark.
Islænderhesten kan rides af alle – børn, unge og ikke mindst voksne – store som små har taget hesteracen til sig.
VIKINGERNES HESTE
De Islænderheste vi har i Danmark i dag stammer oprindeligt fra Island. Men historien går meget længere tilbage end det. For deres forfædre blev oprindeligt ført til Island af vikingerne, da de bosatte sig på Island for over 1 100 år siden. De heste vikingerne havde med sig, var en blandet skare, både i udseende og farve, og derfor ses islænderheste i dag i alle mulige farver – også skimlede og brogede og med aftegn. Hestene har en kraftig hårpragt, især man og hale er tykke og det er med til at give hestene det lidt iltre og vilde udseende.
En egentlig stambog påbegyndtes i 1920´erne på Island, og der er efter sigende ikke kommet nye heste til Island siden 1240. Alle islandske heste skal have mindst 2 navne, et islandsk navn og deres fødested, fx navnet på en gård. Navnet er ofte fra den nordiske mytologi eller ord for farve eller sind, fx Teitur, der betyder den glade.
Der er det meget specielle ved islandsheste avl, at har en islandsk hest én gang forladt Island, må den aldrig komme tilbage til øen. Det skyldes, at man ønsker at beskytte hestene på Island mod udefrakommende sygdomme og krydsninger med andre racer, og derfor må der heller ikke komme heste af andre racer til Island.
TEMPERAMENT FREM FOR EKSTERIØR
Islænderheste er ideelt set mellem 132 og 145 cm i stangmål, men der er langt større fokus på temperament end eksteriør, og selvom stangmålet egentlig svarer til en pony er der altså tale om en hest.
Typemæssigt er islænderhestene præget af det miljø de har levet i, i århundreder. Det er små robuste og sunde heste, der er fænomenale til at finde stabilt fodfæste i uvejsomt terræn. Islænderhestene er først og fremmest brugsheste, og deres egenskaber som trækdyr i landbruget og som stabile transport dyr er har været de altoverskyggende egenskaber, der er avlet efter. Netop derfor er islænderhestene utrolig stabile, og deres temperament er noget helt specielt. Islænderhesten skal være tillidsfuld, godmodig og med en stærk gå-lyst, og den skal kunne gå helt tæt op og ned af andre heste. Især kan man ved kvadrilleopvisninger med islandske heste se dem gå helt tæt – og det er et imponerende syn, men egenskaben er jo først fremmest nødvendig, når hestene bruges til forskellige landbrugsopgaver på Island, fx når der skal hentes får ned fra fjeldet om efteråret.
I dag er islænderhesten en meget populær tur hest, både på Island, hvor der rides og overnattes i dens naturlige omgivelser, men også i Danmark, Norge og Sverige findes der masser af steder, der arrangerer rideture og ridelejre.
4-gænger eller 5-gænger
Islænderheste har et eller to ekstra gear i forhold til almindelige heste, idet de i langt de fleste tilfælde har anlæg for tölt og ofte også pas, udover de tre almindelige gangarter, skridt, trav og galop.
Tölt
Tölt er en helt særlig gangart, hvor hesten altid har et eller 2 ben i jorden, det vil sige, at der ikke er noget svævningsmoment, og derfor er tölt en meget behagelig gangart for rytteren. Hestens ryg bevæger sig næsten ikke, og det er målet at hest og rytter skal smelte sammen til én harmonisk enhed. Da rytteren sidder meget roligt og behageligt bruges der kun få kræfter på at holde sig fast, og tölt er derfor meget brugt over lange strækninger. For islænderhesten er tölt også en meget energi besparende gangart, og den er derfor meget brugt i terrænet. Tölt kan rides i 3 tempi, langsom tölt, hvor hesten er meget samlet, mellem tempo tölt og hurtig tempo tölt. Ved mellem og hurtig tölt er skridtlængden og tempoet markant højere end i langsom tölt. En hest der kommer i hurtig tölt ser meget stolt og energisk ud, hovedet holdes højt og der er et højt knæløft , en meget taktfast bevægelse og en hastighed på omkring 25 km/timen.
PAS
Pas er derimod en gangart der er meget energikrævende for hesten, og derfor bruges den primært over korte distancer ved opvisninger og konkurrencer, hvor der rides en strækning på 100 m. Farten er ganske imponerende og kommer i flyvende pas op på ca. 40 km i timen.
I pas bevæger hesten for- og bagben på samme side samtidigt, det vil sige at det er en to-taktsbevægelse, og der er indlagt en svævefase, mellem højre og venstre sides benpar rammer jorden. I pas er der kun det høje tempo, den flyvende pas, der stiles efter og det langsomme pas kaldes ofte for ”grisepas” – og det er ikke ønskeligt.
TRIVES BEDST I DET FRI
Islænderheste er meget robuste og trives bedst med adgang til det fri. På Island går hestene ude i det fri, og de har i århundreder tilpasset sig det til tider barske miljø. I Danmark må islænderheste, ligesom shetlandsponyer gå ude hele året, hvis de har adgang til naturligt læ og et tørt leje under tæt beplantning. Er der ikke adgang til tæt beplantning, skal hestene, hvis de er på fold mere end 12 timer om dagen have adgang til stald eller læskur. Rigtig mange islandske heste går i løsdrift, og det passer dem rigtig godt.
