FODRING AF DEN ISLANDSKE HEST

De fleste islænderheste er nøjsomme af natur og klarer sig godt med en lille mængde kraftfoder og en god del grovfoder. Kraftfoderet tilfører vitaminer, mineraler og protein til skelet og muskelopbygning, og evt energi til vækst og træning.

 

I Equsanas sortiment er der flere muligheder, for at vælge et foder, der passer præcist til din islænder, uanset hvor gammel den er og uanset om den bliver trænet lidt eller meget.

 

 

Equsanas sortiment til islænderheste

 

Føl efter fravænning: Vi anbefaler Start-Up, der er et müesli følfoder, der forsyner føllet med energi til vækst og vitaminer, mineraler og protein til opbygning af en sund og stærk krop. Et islænderføl skal have 800 g til 1,2 kg om dagen. Omkring fravænningstidspunktet skal det have ca 800 g pr dag og det trappes op henover vinteren, så føllet kommer op på omkring 1,2 kg pr dag. Føllet skal have 3-5 kg hø ved siden af Start-Up.

 

Er føllet til den runde side anbefaler vi istedet et tilskudsfoder eller et koncentreret vitamin og mineraltilskud.

Balance (piller) og Super Plus (müesli) er tilskudsfoder, der ikke tilfører energi, det vil sige føllet tager ikke på af dem, føllet får kun tilført de nødvendige byggesten i form af letoptageligt protein, vitaminer og mineraler. Føllet skal have ca ½ kg Balance eller Super Plus om dagen, sammen med 3-5 kg hø.

 

Perform Vit, er udelukkende et vitamin og mineraltilskud, der kan bruges, hvis grovfoderet har et højt indhold af protein, eller hvis der gives protein ved siden af, fx fra sojaskrå. Føllet skal have ca 100 g Perform Vit pr dag og 4-5 kg hø.

 

Ungheste: Her anbefaler vi BalanceSuper Plus eller Fiberlux.  Fiberlux er et lucerne baseret tilskudsfoder, der er meget strukturtrigt og giver god tyggeaktivitet og dermed en øget spytproduktion.

Perform Vit kan anvendes, hvis grovfoderet har et højt indhold af protein eller, hvis der gives protein ved siden af, fx fra sojaskrå.

Hestene tager ikke på af tilskudsfoder, men får tilført de næringsstoffer, der er nødvendige for at opbygge en sund og stærk krop og der skal gives 4-5 kg grovfoder ved siden af.

 

Udvokset hest i vedligehold: Hvis hesten er i normal huld, sund og rask og får en normal/stor mængde grovfoder anbefaler vi MiniVit bolsjer, der fås i en sommerog vinterudgave eller Pleasure Vit der er mindre piller. Fælles for de 3 produkter er, at de forsyner hesten med vigtige mineraler og vitaminer, som den ikke får gennem grovfoderet.

 

Du kan også vælge tilskudsfoder som Active eller Rocky eller Fiberlux og her skal din islænder have ca. ½ kg pr dag, sammen med 4-5 kg grovfoder.

 

Vil du gerne give hesten et fuldfoder, hvis hesten fx har behov for lidt ekstra til at holde huld, kan du vælge Pony eller Iceland. Det er fuldfoder specielt udviklet til nøjsomme heste, derfor har produkterne en høj koncenteration af vitaminer, mineraler og protein og giver kun hesten en lille mængde energi. Din islænder skal have 1 kg Pony eller Iceland pr dag for at være dækket ind, sammen med 4-5 kg grovfoder.

 

Udvokset hest i vedligehold til let træning:  Her kan du også vælge et tilskudsfoder, fx Active eller Rocky, et koncentreret vitamin/mineral tilskud som Pleasure Vit eller vores populære Iceland. Hvis du vælger Active eller Rocky skal din islænder have ca. ½ kg pr dag for at være fuldt dækket ind med vitaminer og mineraler. Ved Pleasure Vit skal den have ca. 120 g pr dag og ved Iceland 1 kg pr dag. Den skal have 4-5 kg grovfoder ved siden af.

 

Udvokset hest i moderat til hård træning: Her er Iceland et godt valg, evt kombineret med et lucerne produkt med olie, eller et kornprodukt, for at tilføre ekstra protein og energi til rationen. Iceland er et foder, der er specielt udviklet til islandske heste, det har en høj koncentration af vitaminer og mineraler og indeholder letoptageligt protein. Iceland har også et højt indhold af omega 3 og 6 fedtsyrer, der bl.a. er godt for hud og pels, og er tilsat svovl, der bl.a har en gavnlig effekt på vedligehold af sener, muskler og ledbrusk.

Du kan også vælge et energiholdigt fuldfoder, hvor Black er populær til islandske heste. Black er baseret på sort havre, og en islænder skal have ca. 1,5 til 1,8 kg pr dag, for at være dækket ind med vitaminer og mineraler og have energi til træning.

 

Islænderhesten, der skal tabe sig og evt. har en stofskiftesygdom: Her er vores anbefaling Recover, der er et foder med et lavt energi indhold, et højt indhold af letfordøjelige fibre. Foderets specielle sammensætning gør, at du kan give din islænder 1,5 kg om dagen, dvs den opnår mæthedsfornemmelse i forbindelse med fodring og tarmene får noget at arbejde med.

Du kan også vælge Pleasure Vit eller Perform Vit og supplere med fx roepiller.

 

Den gamle islænderhest, der skal tage på: Her anbefaler vi et fuldfoder, og der kan vælges fuldfoder med moderat eller højt energiindhold, afhængigt af, hvor meget hesten skal tage på. Black hører til gruppen med moderat energiindhold, og er baseret på sort havre. Hvis hesten har brug for en blanding med et højere energiindhold anbefaler vi Compete (müesli) eller Cool Performance (piller), begge blandinger har et højt indhold af fedt og fibre, og er derfor egnede til heste, der skal tage på.

Hvis hesten har dårlige tænder, anbefaler vi Cool Performance, der har et højt indhold af energi. Foderet kan evt opblødes i lunkent vand, så det bliver en grødet masse.