MINERALER TIL HESTE PÅ GRÆS

Endelig er græsset grønt, og solen begynder at skinne. Hestene kan begynde at komme delvist eller 24 timer på græs, og for mange kan det lette det daglige arbejde. Men man skal ikke lade sig snyde – hesten skal stadig tilses hver dag. Der kan opstå foldskader eller forfangenhed, og i det hele taget skal man holde øje med hestens huld.

 

Mange giver ikke nogen form for vitamin- og mineraltilskud, når hesten går på græs, selvom det er nødvendigt. Græsset indeholder i starten af sæsonen en del energi og protein, men hesten er ikke dækket ind på alle mineraler. Mineraler opdeles i makro- og mikromineraler, som alle har forskellige funktioner. Mineralerne påvirker hinanden, og ubalanceret tilførsel kan til tider være årsag til store problemer. Overdosering af et mineral kan f.eks. gå ud over optagelsen af et andet, så man ender i en relativ mangelsituation. Langvarig overdosering af et mineral kan også ophobes i hestens krop og give anledning til sygdomsmæssige problemer.

 

Det er derfor vigtigt at se på den totale mængde af mineraler i hestens foderration og derefter afbalancere de indbyrdes forhold mellem mineralerne for at undgå skæve mineralforhold.

 

Mineralerne påvirker hinanden, og der sker en vekselvirkning mineralerne imellem, som kan forårsage ubalance og være årsag til store problemer. Overdosering af ét mineral kan f.eks. gå ud over optagelsen af et andet mineral, så man ender i en relativ mangelsituation. Det er derfor vigtigt at se på den totale mængde af mineraler i hestens foderration og derefter afbalancere de indbyrdes forhold mellem mineralerne for at undgå skævheder i mineralforholdet.

 

• Calcium (Ca) Udgør 35% af knoglerne og er vigtig for opretholdelsen af knoglernes holdbarhed og sundhed. Funktioner: Skelettets udvikling og vedligeholdelse, blodstørkning, muskel- og temperaturregulering.
• Fosfor (P) Udgør 14 – 17% af knoglerne; er endvidere vigtig for vedligeholdelse af skelettets holdbarhed og sundhed. Funktioner: Skelettets udvikling og vedligeholdelse, lagring og stofskifte.
• Natrium (Na) Normalt tildeles det som natriumchlorid (NaCl, salt). Funktioner: Syre-basebalancen og osmotisk regulering af kropsvæsker, muskelkontraktioner og nerveimpulsoverføring.
• Kalium (K) Behovet stiger hos heste med muskelproblemer og hos heste, der sveder. Funktioner: Syre-basebalancen og osmotisk trykregulering inde i cellerne, muskelkontraktioner og nerveimpulsoverføring.
• Zink (Zn) Zinkmangel er meget mere almindelig end forgiftning, fordi heste er meget tolerante overfor en høj zinkoptagelse. Balancen mellem kobber og zink skal være korrekt for at sikre en god vækst hos det ufødte føl. Funktioner: Stofskiftet, immunrespons, reproduktion, A-vitamin optagelse og aktivering, ben- og ledfunktion.
• Kobber (Cu) Heste er tolerante overfor høje kobberniveauer, men man bør undgå høje niveauer, da det kan forstyrre zinkoptagelsen. Funktioner: Kobber er vigtigt for knogledannelsen, hjerteudviklingen, dannelse af bindevæv, hovsundhed, pels og immunsystemet.
• Mangan (Mn) Korn har typisk lavt manganindhold, mens foder svinger fra lavt til højt indhold. Funktioner: Kulhydrater og fedtstofskiftet, reproduktion, ledbrusk og immunrespons.
• Selen (Se) Tilskud af selen er ofte en nødvendighed, men forgiftninger kan også forekomme. Sammen med E-vitamin er selen en antioxidant, som beskytter cellerne. Selen arbejder inde i cellerne, som en del af et enzym for at hindre dannelsen af de frie radikaler. E-vitamin beskytter cellemembranerne ved at blokere de frie radikaler på membranniveauet. Funktioner: Immunrespons og reproduktion.
• Jern (Fe) Jernmangel medfører blodmangel; en blodprøve kan afklare dette. Funktioner: Hæmoglobinsyntese, blodets transportkapacitet af ilt samt immunrespons.
• Jod (I) Både mangler og forgiftninger er blevet diagnosticeret hos heste. Forgiftninger er forekommet, når heste har fået tilskud med foder, der har et højt jodindhold eller fået foder indeholdende tang eller alger, som fra naturen af har et højt jodindhold. Funktioner: Syntese af skjoldbruskkirtelhormonerne, som kontrollerer  stofskiftet, vækst og muskelfølsomhed.

 

Vitaminer

Vitaminer er organiske stoffer, der i meget små mængder er nødvendige for organismens funktion Vitaminer opdeles i to grupper – fedtopløselige og vandopløselige. De fedtopløselige vitaminer (A, D, E, K) er opløselige i fedt. Vandopløselige vitaminer (B, C) kan hesten oftest selv producere tilstrækkeligt af  ved hjælp af mikroorganismer i stortarmen, såfremt den får en passende mængde fibre i sin totale ration.

 

Vitaminbehovet afhænger af hestens alder, produktion, vækst, drægtighed, mælkeproduktion og træning. Desuden afhænger behovet også af foderets type og kvalitet, omfanget af den mikrobielle syntese (i blind- og tyktarmen) og optagelsen af de syntetiserede vitaminer. Vitaminerne er nødvendige i små mængder til at fremme og regulere adskillige kropsfunktioner.

 

Alle vitaminer undtagen A og E produceres i kroppen; D- og C-vitaminer samt niacin (en B-vitamin) syntetiseres af hesten; alle andre B-vitaminer og K-vitaminer syntetiseres af mikrober i tarmen.

 

• A-vitamin Plantekilder indeholder A-vitamin såsom græs, hø og wrap, som hesten tildeles.  Både underforsyning og overforsyning kan forårsage unormale knogledannelser og vækstproblemer.    Funktion: Synet, reproduktion, hud, bindevæv, knogle- og muskelvæksten.
• D-vitamin D vitamin bliver optaget igennem huden, når hesten udsættes for sollys. Mangel på D-vitamin resulterer i unormal knoglevækst, og overdosering af vitaminet forårsager udskillelse af calcium fra knoglerne, hvilket gør dem svage og skrøbelige. Funktioner: D-vitamin involveret i opbygning og vedligehold af immunsystem.
• E-vitamin E-vitamin har stor betydning for frugtbarhed og immunforsvar. E-vitamin kan både optages som en naturlig form eller en syntetisk form. Den naturlige form er lettere optagelig for hesten.  Øget motion kan øge behovet for at befri muskelvævet for de frie radikaler. Funktioner: Immunrespons og antioxidantaktivitet.
• B- vitaminer Normalt producerer hesten selv B-vitaminer i tarmen i tilstrækkelige mængde, hvis den får tildelt tilstrækkeligt grovfoder eller går på græs. Dog kan der være en ubalance i tarmen, som gør, at hesten skal tildeles B-vitaminer. Funktioner: Fedtstofskiftet, vækst og vedligeholdelse af væv, der deler sig hurtigt, pels og hove.
• Biotin Biotin er en del af B-vitamin komplekset. Normalt producere hesten selv biotin i tarmen, men det er velkendt at biotin har en positiv virkning på hoven og pels. Funktioner:  Fedtstofskiftet, vækst og vedligeholdelse af væv, der deler sig hurtigt, pels og hove.

 

Konkurrencehesten på græs

• For at få deres energibehov dækket skal de fleste konkurrenceheste have et tilskud af en energikilde i form af tilskudsfoder eller fuldfoder, selvom de går på græs.
• Får hesten ikke den fulde mængde foder, skal der yderligere tildeles en vitamin- og mineralblanding.
• Får hesten kun græs som energi- og proteinkilde anbefales det som minimum at tildele en vitamin- og mineralblanding, så hesten ikke kommer i underskud og der opstå skader og mangler med manglende præstation til følge.
• På grund af en øget produktion af affaldsstoffer og frie radikaler hos en arbejdende hest stiger også behovet for antioxidanter som selen og E-vitamin. E-vitamin og selen kan tildeles enten i naturlig eller syntetisk form.
• Sveder hesten under arbejde, indeholder sveden forskellige mineraler, der samlet går under betegnelsen elektrolytter. Elektrolytter man købe og f.eks. tildeles som topdressing for at hestens væskebalance er optimal. Mangel på elektrolytter kan medføre nedsat præstationsevne.

 

Ponyer og vedligehold på græs

• Det er vigtigt at regulere græsmængden til ponyer, der har tendens til forfangenhed.
• Ponyer og heste, som ikke bliver rørt så meget, skal stadig have adgang til minimum en mineralblanding. Mange sætter også en sliksten ud på folden, men det er svært at bedømme, hvor meget hesten tager af den dagligt, og det er derfor vanskeligt at fastslå, om hesten er dækket ind.

 

Avlshopper og plage på græs

• Avlshopper og plage har et højt behov for energi, protein, vitaminer og mineraler. Er der græs nok, kan de få dækket deres behov for energi, men proteinindholdet er oftest ikke tilstrækkeligt midt og sidst på sommeren.
• Hos avlshopper skal foderet justeres efter hoppens foderstand og mælkeproduktion. Det er derfor meget individuelt, hvorvidt hoppen skal have et tilskudsfoder eller kun en vitamin-mineralblanding.
• I 9.-11. måned af drægtigheden vokser føllet hurtigt, hvilket øger behovet for vitaminer og mineraler. Der er mange forskellige vitaminer og mineraler, der har indflydelse på føllets udvikling.

 

I forbindelse med udviklingen af knoglerne, skal man specielt være opmærksom på mineralerne calcium (Ca), fosfor (P), kobber (Cu) og zink (Zn).

 

Calcium og fosfor udgør en stor bestanddel af knoglerne, og mangel på en af disse vil øge risikoen for vækstproblemer. Calcium-/fosforforholdet bør ligge omkring 1,5-2/1. Et ukorrekt forhold mellem disse to kan medføre de samme problemer, som hvis hesten bliver underforsynet.

 

Forholdet mellem zink og kobber bør være 3-5/1. Hvis kobber og zink ikke er i korrekt indbyrdes balance, vil der ske en vekselvirkning, som påvirker optagelsen af ét af mineralerne.

 

• Når plage går på døgnfold, vil en vitamin-mineralblanding oftest være tilstrækkelig indtil omkring august måned, hvor proteinindholdet i græs er faldende. Derefter anbefales det at tildele et tilskudsfoder.

 

Føl på græs

 

Så snart føllet viser interesse for hoppens foder, anbefales det at tildele føllet et følfoder. Dette skal gives i den anbefalede mængde, men man skal starte lige så stille op. Derved vil føllet være vant til at optage fast føde, når hoppens mælkeproduktion falder.

 

Mangelsymptomer hos heste, der kommer i underskud af mineraler og vitaminer

 

Mangel på vitaminer og mineraler kan have alvorlige konsekvenser på lang sigt:

• Trist pels
• Sensibel hud og muk
• Nedsat immunsystem
• Dårlig holdbarhed
• Træthed
• Svært ved at sætte muskler
• Dårlige hove
• Dårlig udvikling af knogler og ledbrusk
• Reproduktionsproblemer
• Nedsat reparation af skade

 

Kilder:

-”Den Store Foderbog”, 2004 ©Brogaardens Forlag

-“Fodring af hopper og føl på græs”, Nanna Luthersson

-“Building the Equine hoof”, David M. Hood, Connie K Swenson, A. Bruce Johnson

-“Er min hest dækket ind med vitaminer og mineraler” af Erik Clausen

-“Animal Nutrition”, P. Mcdonald, R.A. Edwards, JFD. Greenhalgh

-“Nutrient recuirements of horses”