NÆLDEFEBER DRILLEDE, MEN ALT GIK ALLIGEVEL SUPER
Selvom Carina Nevermann Torup ikke havde den bedste forberedelse til Falsterbo, da hun ugen forinden fik nældefeber, med kløe, hævede ben og hænder – og derfor ikke havde optimal træning op til, blev det alligevel et succesfuldt stævne:
”Vi ankom onsdag aften og fik installeret hestene. Desværre stod de ikke i samme stald, da Sirikit skulle gå nationale klasser og Blue Boy internationale klasser, det gav lidt ekstra ture fra stald til stald. Torsdag havde Blue Boy vet.- check og om aftenen trænede jeg på banen med begge heste. Fredag gik Blue Boy først. Vi havde en god tur i World Dressage Masters’ intermediare 2, hvor vi blev nr 5. Om søndagen i U25 Grand Prix’en havde vi også en fin tur, men dog med lidt svage piaffer, som kostede dyrt. Men vi holdt 5 pladsen. Det var Blue Boys første internationale optræden på dette niveau.”
Sirikit skulle starte 7-års championat, som begge dage gik i Prix St. George. Første dag gik hun et super program, dog med en dyr gallop-piouette fejl, som kostede 2. Pladsen, fortæller hun.
” I finalen leverede hun igen et fantastisk program – igen dog med en dyr seriefejl, som jeg helt må tage på min kappe, men denne gang endte vi som nr. 2. Normalt er det kun nordiske ryttere, der er til start, men denne gang havde der sneget sig en olympisk hollænder ind, som vandt begge dage.”
Falsterbo var en rigtig sjov oplevelse, trods mine udfordringer med nældefeberen, fortæller Carina.
”Det er bare ikke som et normalt stævne – 2 store arenaer, et til spring og et til dressur, en masse boder og rigtig mange tilskuer, også fra Danmark lægger vejen forbi. Der er en helt særlig dejlig og afslappet stemning ved Falsterbo Horse Show, – det er virkelig et besøg værd. Nu skal alle mine heste have en uges fri, og endnu længere tid på fold. Håber de vil nyde det. Jeg håber så at komme helt af med min nældefeber. De varmeste sommerhisner til alle.”