HVER HEST SIN FODRING OG TRÆNING

_95A8255

Siden mit sidste 2012 stævne i begyndelsen af december, har nogle af hestene, der har gået en del stævner haft en lille, men velfortjent pause, fortæller sponsorrytter Carina Nevermann Torup.

 

”I disse vintermåneder kan man jo ikke lige lukke dem på fold, som man plejer, men så har vi gået tur med dem i stedet for.”

 

Ifølge Carina Nevermann Torup, går der et stykke tid inden de kommer ud af form og muskelmassen bevares med flere, men korte hvilepauser. Når hestene holder fri eller bare løsgøres, skifter hun til Equsana Recover, idet det er lavenergi foder, men hvor vitaminer og mineraler tilpasset, siger hun.

 

Kort før jul og ca. en uges tid efter nytår har hestene ikke gået hård træning. Ligesom alle andre sportsudøvere, er det vigtigt, at man får skruet op og ned for træningen, så man kender sin hest og kan lære at få den til at toppe på det rigtige tidspunkt. Det er dog ikke sådan, at hestene har holdt helt fri, men derimod har de lært nye øvelser, fortæller Carina Nevermann Torup.

 

”Hestene tager meget bedre imod de nye ting, når de er friske både muskelmæssigt, men også mentalt.”

 

Hun understreger, at de jo ikke behøver at terpe de ting, som de kan hver dag, og når man slutter tidligt med dagens lektion, kan hestene tænke lidt over hvad de har lært med en frisk tankegang.