En god start på sæsonen

Så er vi lige kommet hjem efter en super kåring i Herning. Selv om der både stormede og var tordenvejr de første dage, var forholdene perfekte til grupperidningen i går søndag. Endelig var der lidt behagelig temperatur, hvilket også kan mærkes på hestene. Agnar fremviste 5 heste, hvor alle gik i flotte 1. pr., og med et flot gennemsnit på 8.28 totalt. Vi havde de to højeste bedømte heste totalt, den højeste bedømte hingst og hoppe for rideegenskaber, og 3 fløjheste. Så vi kunne nok ikke fået en bedre start på sæsonen.

Vi har haft fantastiske heste i træning hele vinteren, og så er det nu de skal vises i deres es. I løbet af de næste par måneder skal vi til 4 kåringer, 15 heste i Sverige næste uge, hvilket er heste vi ikke har haft i træning, men Agnar kun viser for andre, også lige én kåring i Tyskland og én i Herning i samme uge, ugen efter Pinse, og der er i alt omkring 45 heste der skal kåres. Agnar skal også vise heste i Holland sidst i juni, der også er heste han kun viser for andre. Så skal der rides nogle stævner her og der. Der skal trænes, vaskes, deles man, sko’s og køres mange kilometer, så nu er der om at holde fokus og have en god plan for hvert show. Vi er nu ved at være ret drevet i gamet, og glæder os egentlig mest til det hele, selv om det er hårdt at rejse så meget, også med to små børn. De hygger sig, og er heldigvis nemme at have med, men det bliver lange dage, og efter en uge på vejen, er de også trætte og med hjemve. Sådan er vores liv på denne tiden af året, fra maj til september.

For et par uger siden blev årets første føl født, et smukt og langbenet hoppeføl efter Grímur frá Efsta-Seli og Von fra Gultentorp (8.45), og vi mangler at få 6 føl endnu. Det er vi rigtig spændte på, da vi også har to nye 1. kl hopper der skal få sine første føl. Bedækningssæsonen er også skudt i gang, vi har taget i mod de første hopper, og venter mange gode hopper denne sommeren. Vi er rigtig glade for at mange vælger at besøge os, da udvalget af hingste i Nord-europa er enormt.

Nu trænger vi til at sove lidt, inden der kommer en ny og travl dag i morgen. Måske ses vi til nogle stævner, eller kåringer i sommer, ellers hvis i vil følge med på hvad der sker i vores hesteliv, prøver vi at poste nogle nyheder og resultater en gang i mellem, på vores FB-side “Stald Gavnholt” eller på hjemmesiden, www.staldgavnholt.dk.

God sommer til jer der ude!

Mange hilsner fra os på Stald Gavnholt

Foto af Marius MacKenzie: Den hollandske hingst Maximus frá Telmustödum, der var den højeste bedømte hingst til kåringen i Herning, også kun 4 år gammel – meget imponerende!