FALSTERBO KALDER – MED EN EKSTRA UDFORDRING!

Sirikit.jpg

Så er der 1 uge til til det store internationale stævne i Falsterbo i Sverige. Carina Nevermann Torup skal deltage med Blue Boy i U25 Grand Prix og Sirikit i 7 års klassen der går i Prix St. George. Efter Broholm stævnet har hestene holdt en lille ferie i en uges tid. De er begge startet godt op igen efter deres ferie, og jeg har haft en god træning.

 

“Desværre måtte jeg i mandags en tur forbi tandlægen og have opereret en visdomstand ud, som var knækket. Det betyder, at jeg har måtte indstille min træning i nogle dage, da jeg ikke måtte ride. Forhåbenlig er jeg tilbage i sadlen senest fredag, så jeg kan komme i gang igen med træningen. Hestene er blevet holdt i gang ved skridtmaskine og longering – og så har de nok fået lidt ekstra foldtid.”

 

Carina glæder sig rigtig meget til at komme afsted.

 

“Jeg var derovre første gang sidste år med Sirikit, og jeg håber at det bliver et ligeså godt stævne i år. Falsterbo er tæt på Danmark (København) og der kommer mange danskere, idet det virkelig er et hyggeligt stævne med topridning både i dressur som spring, og så er der rigtig mange stande med udstyr af enhver slags, – det er “sommerens Herning” på den front“, fortæller Carina.