ALLE 60 HESTE PÅ EQUSANA POWER FLAKES

2011-12-21 23.56.10

Det er altid glædeligt at modtage positiv feedback på Equsanas produkter. Læs her hvad Gunhild Møller Jacobsen, daglig leder og berider, mener om det nye Equsana Power Flakes:

 

”I slutningen af marts måned flyttede vores rideklub ind i helt nye og topmoderne stalde midt i det naturskønne område ved Marbæk Plantage. I den forbindelse besluttede vi, at det også var på tide at gå hestenes foderplaner efter i sømmene. Det blev hurtigt klart for os, at et foderskifte kunne blive aktuelt. Efter en rundtur på diverse internetsider samt besøg på stande ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning kom vi frem til, at Equsana Power Flakes måtte være produktet, som kunne indfri de krav, vi som rideklub stiller til et godt grundfoder. Efter knap 2 måneders brug af Equsana Power Flakes kan vi  konstatere, at alle staldens 60 heste kan lide og spiser foderet med stor vellyst,” fortæller Gunhild Møller Jacobsen.

 

”Det er nemt at udfodre og kan opbevares og blæses op i silo, hvilket er både tids- og pladsbesparende. Endvidere er det værd at bemærke, at foderet rent visuelt virker appetitvækkende – det smuldrer ikke og er desuden støvfrit, – noget både vores heste og personale nyder godt af,” slutter Gunhild Møller Jacobsen.