1. AFD. AF ECCO CUPPEN GIK SUPER- NU VENTER HERNING

_95A8255_1

Stort tillykke til Carina Nevermann Torup med 1. afd. Af ECCO Cuppen:

 

Sundeved Rideklub var vært for 1. afd. Af ECCO Cuppen, der var Carinas første stævne i 2014.

 

“Jeg deltog i ECCO Cuppen for U25 (Grand Prix) med 2 heste, nemlig Blue Boy og Lykke’s de Niros. Om lørdagen vandt Blue Boy Intermediare II og om søndagen vandt Lykke’s de Niros U25 Grand Prix. Samlet vandt Blue Boy ECCO Cuppen for U25, med Lykkes’s de Niros på andenpladsen. Fredag blev Blue Boy i øvrigt nr. 2 i Svær Intermediare 1.”

 

Til stævnet havde Carina også Romando med.

 

“Romando havde et godt stævne, hvor han blev nr. 2 i Prix St.George og vandt sin debut i Intermediare 1, – ikke dårligt, og en god opvarmning til Herning Hingstekåring i den kommende weekend, hvor jeg er inviteret til at deltage i konkurrenceklasserne.”

 

Udover Romando, er også Sirikit inviteret. Det bliver for Sirikit’s vedkommende debut i Prix St. George.

 

“Det er altid spændende at ride i Herninghallerne. Jeg glæder mig meget, og håber på at hestene kan holde hovedet koldt med alle de mange tilskuere der altid er på lægterne.”