JBK, HER KOMMER VI!
Finalerne i DRF’s dressurchampionat står for døren, og det er tid det årlige hesteshow i Odense. Sponsorrytter Carina Nevermann Torup kommer naturligvis:
”Jeg har været så heldig at kvalificere to heste til finalerne der afholdes ved JBK World Cup stævnet i Odense i næste uge. Den 6 årige Sirikit e. Hotline, ejet af Peter Christensen, er direkte kvalificeret til finalen, idet hun har deltaget i VM for ungheste i Verden, hvor hun var bedste danske 6-årige alle dagene.”
Carina fortæller, at Sirikit har udviklet sig rigtig meget siden Verden i starten af august, og hun glæder sig rigtig meget til at starte hende igen.
”Hun er virkelig en hest med stor kapacitet og gålyst, og en hest jeg tror meget på.”
Nummer to hest, den 5 årige San Marino MR, efter San Amor, ejet af Katrine Øxenbjerg, er reelt set et relativt nyt bekendtskab for mig, fortæller Carina og siger, at hun kun red den kort tid inden kvalifikationen og mellemrunden, men her op til finalen har hun redet den lidt længere tid. ‘Sam’, som vi kalder ham, har udviklet sig super godt og er en super ridelig og positiv hest, fortæller Carina.
”Den sidste uge inden JBK står træningen mest på at pudse formen af, få dem klippet og holde dem fit for fight.”