SÅ STARTER VI OP IGEN, SES VI TIL HERNING?
Stævnesæsonen er allerede i gang, og Carina Nevermann Torup har også været til sit første stævne i 2015. De næste 2 ugers ridemæssige højdepunkter bliver ECCO Cup i Sundeved i den kommende weekend. Herefter gælder det Dansk Varmblod’s hingstekåring i Herning.
“For lige at få hestene i gang stævnemæssigt inden disse to arrangementer, tog jeg til Frederiksværks C-stævne i sidste weekend. Jeg startede såvel Sirikit som Lykkes de Niros, i en såkaldt showklasse hvor man har mulighed for at ride det program, i de højeste sværhedsgrader, man ønsker.”
Carina Nevermann Torup lagde ud med Sirikit i hendes første start i klassen Intermediare I.
“Det gik faktisk rigtig fint, nogle fine højdepunkter og så pressede jeg den ikke mere end højst nødvendigt i de øvelser der var nye for hende, så det blev et program uden de store øvelsesfejl. Resultatet blev 70,6 % og den bedste af de startende ekvipager i Intermediare I.”
Lykkes de Niros blev startet i U25 Grand Prix. Han havde ikke været til start siden DM på Broholm sidste sommer, så det var jo lidt med spænding hvordan han tog det, fortæller Carina.
“Han var bare så fin og afslappet, og jeg havde en god fornemmelse på ham, – rigtig dejligt. Jeg ville så lige gøre et par af piafferne lidt mere udtryksfulde, og fik så et par fejl, men det var min egen skyld. Han er blevet endnu stærkere og bedre siden sommerens starter, så det kan vi kun være tilfredse med. Resultatet blev 71,4 % og dermed samlet vinder af klassen, – ja, og så blev Sirikit samlet nr. 2, så det kunne ikke være bedre.”
Nu går turen til Sundeved hvor jeg starter Lykkes de Niros i ECCO Cup for Unge under 25 år, og håber han vil være lige så fin som i Frederiksværk. Ugen efter går turen så til DV hingstekåringen i Herning Carina Nevermann Torup starter Sirikit i Prix St. George og Lykkes de Niros skal hun ride Gallashow på, fortæller Carina.
“Så det bliver nogle aktive dage i Herning, men jeg glæder mig, det er nemlig så fedt at møde en masse hestefolk og få en masse hyggelige stunder sammen med dem og alle de dejlige heste der er. Måske ses vi?”