Blog: Nevermann: Det var mega-fedt at ride kür i høj solskin
Blog: “Jeg er nu vel tilbage fra det skønne Broholm og skriver dette blog indlæg med et kæmpe smil på læben. Jeg deltog nemlig med Grevens SaVa, hvor vi vandt Bundgaard Byg Cup !! Det var mega-fedt at ride kür i høj solskin, i disse flotte rammer og foran sådan et stor publikum. Tak for en super stemning. Ellers har det også stået på et par andre stævner i løbet af juni. Det stod blandet andet på landsstævne i Hjallerup. Et kæmpe stævne med både distriktsstævne og landsstævne samtidig. Jeg havde to heste med mig, nemlig Donna Charian og Grevens SaVa.
Derudover havde min mor og jeg en masse ryttere med derop, så vi havde nok at se til. Vi fik alt hvad den danske sommer byder på – sol, skyet, vand, vind og lidt mere vind. Nogle af hestene/ponyerne var lidt påvirket af det omskiftelige vejr, – men alt giver erfaring. Jeg havde dog nogle søde heste med mig. Donna Charian vandt intermedieare 2 med knap 68%, hvor vi havde mange fine ting, samt havde nogle fejl i de helt svære ting. Grevens SaVa var ikke til at komme udenom, da hun vandt stort MA2 med 73% og PSG med knap 74%.
Derudover har jeg haft min egen hest Soda Pop til distriktsstævne i Ringsted. Det var hans anden start nogensinde og hans debut i MB0. Han var selvfølgelig lidt opmærksom på tingene og var lidt på dupperne – specielt på opvarmningen, men han lyttede til mig og leverede et absolut godkendt program og vandt med 73,6%. Glæder mig rigtig meget til fremtiden med denne hest. Derudover har vi fået føl og så snart hoppen er drægtig igen, så kommer de hjem til gården og skal gå på døgnfold resten af sommeren. Det bliver super dejligt at få dem hjem – det er altså sådan et livsbekræftende syn at se små føl løbe rundt på folden. Ha en fantastisk sommer – håber den bliver med en masse sol.” – Carina Nevermann Torup
Foto: Nanna Merrald og jeg – Nr 1 og nr 2 i Bundgaard Byg Cup