MINE MÅL FOR 2014

_95A8255_1

Hvad er Carina Nevermann Torups mål for 2014?

 

”Jeg har ikke helt sat mig detailmål for 2014 endnu, men for Blue Boy’s vedkommende gælder det, at jeg vil starte lidt mere internationalt, ride ECCO Cup og få en god placering til DM for U25. Jeg vil nok også, – da der ikke er så mange U25 stævner også starte senior Grand Prix, og så må vi jo bare krydse fingre.”

 

Sirikit har jeg også i 2014, fortæller Carina, og her er planerne at ride Prix. St. George, starte Youngster Cup, og hvis det er muligt at ride 7 års klassen ved Falsterbo stævnet i Sverige til sommer. For hendes vedkomne gælder det om at skynde sig langsomt, idet hun byder sig til og vil gerne det hele.

 

”Romando der nu er 9 år gammel, arbejder jeg meget med at gøre stærkere og målet er at få ham klar til Grand Prix klasserne hen over sommeren. Romando tager rigtig fint på de svære øvelser, så jeg er meget positiv over hans fremskridt. Igen er han en hest, man ikke skal skynde sig med. Generelt er der ingen ”short cuts” i dressuruddannelsen efter min mening, så det må tage den tid den enkelte hest har behov for og den skal hele tiden også synes det er sjovt.”

 

Ny hest

 

Jeg har fået nogle nye spændende heste i stalden og en af dem er Zala MI, fortæller Carina. Zala MI er en 5 års broncemedalje hoppe tilhørende Dyrlæge Steen Bo Larsen, Højelse. Hun er efter Zack, smuk og velgående, men en vågen dame.

 

”Målet er her at starte nogle La-klasser, og forsøge mig i championatsklasserne, men uddannelsesmæssigt er hun noget bagud, så spørgsmålet er naturligvis om vi vil nå at få styrke og rutine i hende så hun kan gøre sig gældende i disse championatsklasser allerede i 2014.”