Blog: Efterår betyder fravænning af føl

Blog: “Sommeren er slut og efteråret tager sit indtog på Atterupgaard. Det betyder pt. vand – masser af vand! Det kan især mærkes på foldene, som sjapper hurtigere end ”normalt”. Efterår betyder også at tiden for fravænning af føl nærmer sig og derfor har vi pt. nogle dejlige føl til salg. Vi kan jo desværre ikke beholde dem alle, ligegyldigt hvor meget vi gerne ville. Vores dejlige hingst Aterupgaards Botticelli gjorde det godt ved UVM i Ermelo, hvor ham og Selina vandt B-finalen med flotte 90,1%. Desværre blev den lækre herre lidt for mærket af omgivelser i A-finalen. Siden Ermelo er halvdelen af Botticelli blevet solgt til Helgstrand Dressage og han rides nu af Severo Jurado Lopez. Vi er pt. i fuld gang med tilridning og ridning af bl.a. 3 års drengene og sikke nogle dejlige rideheste der snart er klar til nye ejere. Selina skal ride Kawasaki e. Krack C/Stedinger ved Hillerød Horse Show i næste weekend og vi glæder os til at vise ham for publikum.” – Atterupgaard