Land-børn har bedre immunitet
At vokse op sammen med dyr har helbredsmæssige fordele, ifølge finske forskere. De har kortlagt en forbindelse mellem landbørn og udvikling af immunitet overfor de kendte børneallergier. Forskerne undersøgte hvordan dyr påvirkede de dendritiske cellers egenskaber og cytokin produktion hos 200 finske børn i alderen 4-5 år som henholdsvis var eksponeret for dyr og ikke eksponeret.
De dendritiske celler fungerer som en slags dørvogter i immunsystemet, så kroppen reagerer hensigtsmæssigt på alle de fremmede stoffer vi bliver udsat for, og alt efter de signaler de modtager, styrer de hvilken type respons immunsystemet skal reagere med fx mod allergi.
Resultaterne viste, at der var et markant anderledes immunrespons med lavere forekomst af astma hos de børn som var eksponeret for dyr. De dendritiske celler spiller således en væsentlig rolle i hvordan tidlig eksponering af dyr kan have en effekt på modning af immunsystemet.
“The allergy and asthma protective effects of farm environment and pet animals – The role of immunomodulation”