BLOG: April har været en begivenhedsrig måned

BLOG: Absolute Horses: “April har været en begivenhedsrig måned for teamet. Vi har blandt andet været i Arezzo til Toscana Tour og fået en forsmag på foråret, der ellers lader vente på sig i år. Det var to gode uger, hvor vores yngre heste fik en masse erfaring og hvor vores elever fik taget hul på udendørs sæsonen. Herudover har vi, i samarbejde med Equsana, afholdt Påske-stævne hjemme på Tågerup. Vi havde mange ekvipager igennem, på trods af at Påskevejret ikke helt var med os. Men med en uundværlig indsats fra vores trofaste hjælpere, fik vi afviklet et vellykket stævne, og vi er meget glade for den store opbakning.

Nu ser vi frem mod DM der afholdes fra d. 17 – 21 maj. Forberedelserne er for længst igangsat og vi glæder os til at få besøgene, såvel som alle Danmarks topryttere, indenfor dørene igen i år. Vi håber at vi ses til DM!” – Absolute Horses