En voksende mave giver en stille og rolig sæson

Hvilke planer har I for DM?

“Vi har kun to heste med til DM i år. Agnar skal starte i F1, T2 og PP1 på Kengála frá Neðri-Rauðalæk. Hun har kun startet et stævne i år, da vi har været i gang med at tage embryo fra hende. Men hun er altid god og vi glæder os til at hun skal på banen til DM. Forventningerne er altid store når man kommer med gode heste, men det har ikke været en kæmpe satsning på konkurrencebanerne for vores del i år. Så er det jo også bare sjov at vise de gode heste frem.

I tillæg til Agnar skal Agnars datter, Sigrún Sól Agnarsdóttir (12 år), starte sit første DM med sin fantastiske hoppe Hera frá Efri-Rauðalæk, i gædingakeppni børneflok, T2J og V1J. Det har gået rigtig god til stævnerne i foråret og det bliver en stor oplevelse for dem at skulle ride DM. De træner flittigt og er godt forberedt til at tage til Herning næste uge. Det er en glæde at følge de to og se, hvordan de vokser og udvikler sig sammen for hver ridetur. Det lover rigtig godt for fremtiden.

Ellers venter vi jo barn i september, så det har ikke været nogen ridning for Anne Stines del i sommer. Det glæder vi os selvfølgelig rigtig meget til, og prøver at nyde at have en “konkurrence-fri” sæson, selv om det er lidt svært at bare stå på sidelinjen.

Vi har også mange dygtige elever der skal til DM, som vi er i gang med at hjælpe nu under forberedelserne, og også til DM. Det er altid mange nerver på når det er DM, og udtagelse til landshold osv., og det er en udfordring at ikke gøre for meget eller for lidt både før og under DM. Vi prøver at hjælpe så godt vi kan, og synes det er lige så spændende som når vi selv rider. Vi er så glade for at kunne følge så mange dygtige og talentfulde ryttere og heste.

Med tanke på NM, har vi ingen ambitioner i år om selv at ride, men håber selvfølgelig flere af vores dygtige elever får muligheden for at ride der.

Hvad synes I om Equsana’s nye Insect Shield-dækkener?

“Vi har mange heste der bruger det nye Insect-Shield dækken nu i sommer, og vi synes det virker til at have en god effekt. Det er selvfølgelig lidt svært at se lige hvor meget eller lidt selve effekten gør for insekterne, men hestene er rolige og ikke stresset eller irriteret, når de haver dækkenet på. Vi synes det er nemt at tage af og på de heste der går ude på dagen og inde om natten, men det bliver også siddende godt på de heste, der går ude med det døgnet rundt. Vi vil helt klart anbefale det til at bruge på eksem-heste der går ude. Og også til de der skal have dækkenet af og på, da det er meget nemmere at montere på hesten end mange andre eksem/insekts-dækkener.”

13618054_1834376170126932_1587932424_n