HVORFOR BLIVER MIN HEST SKADET KONSTANT?

DSC_0329

Hvorfor er der nogle heste som konstant må holde pause pga. skader, mens andre næsten aldrig bliver skadede eller bruger meget kort tid på at komme sig ovenpå en skade? Midt imellem disse yderpunkter finder man nok størstedelen som måske får en lejlighedsvis skade eller halthed, men som ikke er ude af træning /uddannelse på længerevarende basis. Hvad skyldes mon disse forskelle?

 

Svenske forskere fra det svenske Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har søgt  at afdække dette spørgsmål. De har kigget på en lang række journaler fra springheste,  i alt  deltog 263 heste, for at finde ud af hvorfor hestene var ude af træning.  Journalerne omfattede heste i Holland, Sverige, Schweiz og England.. Resultaterne viste, at det var en kombination af flere faktorer som udgjorde forskellen i forhold til, om heste blev skadede og hvor lang tid det tog dem at komme sig og vende tilbage til uddannelse/træning.

 

Her er nogle af de resultater forskerne kom frem til:

 

-Ortopædiske skader var ansvarlig for mere end 75% af de mistede træningsdage

 

– Det viste sig, at hvis en hest tidligere havde lidt af en ortopædisk skade og siden blev skadet igen, tog det omkring dobbelt så lang tid at få den hest tilbage i træning/uddannelse sammenlignet med heste der pådrog sig en førstegangs-skade.

 

-Heste, der altid udførte den samme type arbejde på samme sted var mere tilbøjelige til at blive skadede end heste, der havde et varieret arbejdsprogram omfattende forskellige steder og aktiviteter.

 

-Der var tegn på, at heste i hård træning ikke var trænet fysisk til at performe på det niveau der blev krævet.

-Heste i Storbritannien havde færrest fridage. Ifølge forskerne, kan denne forskel være relateret til kulturelle forskelle i forhold til, hvornår en hest havde brug for en pause, eller forskellige tilgange til at forebygge skader.

 

Resultaterne tyder på, at varierende træning og brugen af forskellige sæt muskler, kan hjælpe med at holde heste skadesfri. Giv skadede heste tilstrækkelig tid til at komme sig, anbefaler forskerne og mener, at det er et vigtig led i management, for at undgå at hesten udsættes for skader igen.

 

Kilde: Factors in Lost Training Days for Horses

Kentucky Equine Research