Værd at vide

Vi har samlet gode råd og relevant information herunder omkring hestens sundhed og ernæring

Når hø, wrap og andet fiberrrigt foder fordøjes af tusindvis af mikroorganismer i hestens bagtarm, udvikles der store mængder varme – som hjælper hesten til at holde den rigtige kropstemperatur.

Hestene kan derfor have brug for ekstra foder her i den kolde tid, og det kan med fordel være i form af grovfoder eller et fiberrigt tilskud som roepiller, Betfor (skal serveres opblødte og lune!) eller Health Fiber.

Health Fiber kan gives tørre (op til ca ½ kg pr fodring til 550 kg hest) eller opblødes i varmt vand umiddelbart inden udfodring.

Mavesår hos hest er defineret ved forandringer i den nederste del af spiserøret, maveslimhinden eller første del af tyndtarmen. Mavesår kan variere fra lette forandringer i slimhinden til dybere sår, der i værste fald ødelægger slimhinden helt.

Hos heste skyldes mavesår ikke bakterier, som det gør hos mennesker, men derimod øget syrebelastning på slimhinden, fordi hesten fodres forkert eller ikke trives i det miljø den står i. Hele hestens fordøjelsessystem er indrettet til løbende at indtage føde 16-18 timer i døgnet, og hvis hesten ikke har mulighed for det, vil det påvirke den i negativ retning.

Mavesår der er foderrelateret sidder typisk i den øverste del af mavesækken og man inddeler mavesår i grader fra 0-5, hvor 0 er en helt normal slimhinde og 5 er dybe sår, der kan ende med at perforere mavesækken.

Stivelse:
Hos heste med mavesår/mistanke om mavesår er det vigtigt at reducere andelen af stivelse i foderet og øge mængden af grovfoder. Stivelsen, der typisk kommer fra et kornprodukt, får pH i mavesækken til at falde under dens naturlige niveau. Den lave pH irriterer maveslimhinden, og der er risiko for at hesten udvikler mavesår eller der sker forværring af allerede opståede mavesår.

Grovfoder:
Grovfoder er af afgørende betydning i behandlingen og forebyggelsen af mavesår og hestene bør altid have adgang til grovfoder. Når hesten tygger grovfoder producerer den store mængder spyt (10-12 liter/kg hø). Spyt indeholder bicarbonat der reducerer mavesyren. I mavesækken vil det tyggede grovfoder desuden absorbere mavesyre.

Behandling:
Din dyrlæge vurderer om hesten skal behandles med syrereducerende midler som Gastrogard eller om en foderændring og ændring af rutinerne omkring hesten vil være tilstrækkeligt. Der findes forskellige produkter på markedet, der kan være med til at reducere risikoen for mavesår, og beskytte slimhinden, men det er kun din dyrlæge, der kan ordinere helbredende produkter.

Udover at  holde hestens vandkop ren er det også vigtigt at tjekke om vandkopppen giver minimum 8-10 liter vand i minuttet. Du kan nemt tjekke det ved at fylde vandkoppen, sætte en spand under og se hvor meget der er i spanden efter du har aktiveret vandkoppen i 1 minut.

Hvis vandkoppen ikke giver 8-10 liter vand i minuttet, bør hesten tilbydes vand i en spand/krybbe.

Hesten vil desværre ikke stå 3 gange så lang tid ved vandkoppen, hvis den nu fx kun giver 3-4 liter i minuttet. Den vil derfor drikke mindre end den har behov og det giver den problemer med at opretholde en normal fordøjelse og væskebalance.

Mundkurv er en mulighed som benyttes til heste som kun må få begrænsede mængder græs, fx overvægtige heste.

I et forsøg med mundkurv til heste fandt forskerne en reduktion i græsindtag på hele 80 % og metoden er derfor meget virksom. Hestenes græsindtag blev målt over en 3 timers periode og sammenlignet med en tilsvarende periode uden mundkurv.

Forsøget viste til gengæld også den samme trend som andre forsøg – nemlig at hestene tilpasser deres græsindtag ud fra den tid, de går på græs. Det betyder, at en hest, som kun går få timer på græs, indtager forholdsvis mere græs per time i forhold til en hest, der går på døgngræs. Det har derfor ikke altid effekt at begrænse timerne på græs, for at begrænse indtaget af græs.

Mundkurven er et effektivt middel til begrænsning af græsindtag og giver derfor hesten mulighed for at opholde sig på græsfold i længere tid. Hesten kan også sagtens optage vand med mundkurven på. Der er dog adfærdsmæssige forhold, som skal tages i betragtning ved brug af mundkurv. Hesten har vanskeligere ved at lave pelspleje og ved afgræsning i grupper bliver kommunikationen mellem hestene begrænset ved at mundkurven skjuler de signaler, som hesten giver med mund og tænder.

Elektrolytter er salte eller ioner (fx natrium, kalium, klorid), der er nødvendige, for at kroppens celler kan fungere og for at opretholde det rigtige blodtryk. Der er en hårfin balance mellem væske- og saltindholdet i kroppen og denne balance forskydes, hvis hesten sveder meget, eller drikker for lidt.

Hvis hesten drikker for lidt, fx under længere transporter eller ved dyrskuer og stævner bør den opfordres til at drikke, fx ved at hælde lidt æblejuice i vandet. Nogle gange hjælper det også at have vand med hjemmefra, da nogle heste vægrer sig ved at drikke, hvis vandet smager anderledes end de er vant til. Du kan også give opblødte roepiller og mash for at tilføre ekstra væske til foderrationen.

Hvis hesten sveder meget, kan det være nødvendigt at supplere med elektrolytter, der erstatter de salte hesten har mistet gennem sveden. Du bør følge doseringen, der er angivet på spanden/bøtten, da koncentrationen af elektrolytter svinger i de enkelte produkter.

Heste der har fået elektrolytter vil føle ekstra tørst, så det er særlig vigtigt at de hele tiden har fri adgang til rent drikkevand.

Foder til heste i hård træning har typisk et højere indhold af salt end foder til heste i vedligehold-let arbejde, så hvis du har et foder til heste i hård træning, er der til dels taget højde for at hesten sveder ved den daglige træning. Du kan derfor nøjes med at supplere hesten med elektrolytter, når den sveder rigtig meget, fx ved undervisning, stævner eller ved træning i varmt vejr.

Et studie gennemført af en New Zealandsk forsker (Lucy Waldron), har vist, at der er forskel i sammensætningen og typerne af de fiberfordøjende bakterier hos tykke, slanke og tynde heste. Det er jo interessant, og vi afventer spændt, om det gennem fodring er muligt at ændre på denne sammensætning. Eller om det simpelthen er hesten, der er genetisk bestemt for at have en bestemt sammensætning af mikroorganismer i sin tarm og dermed være forudbestemt for at blive tyk, tynd eller normal.

Kolik er betegnelsen for at hesten har ”ondt i maven”, og det kan stamme fra mavesæk, tarme og i sjældnere tilfælde lever, nyrer og blære.

Symptomer på kolik er:

Nedsat ædelyst:

  • Skraber i jorden med et forben, sparker op mod bugen med et bagben
  • Kigger på bugen
  • Ligger ned, ruller sig
  • Puster, sveder

Kolik bliver i daglig tale også delt op i vindkolik/gæringskolik, forstoppelse, sandkolik, tarmslyng eller lejringsfejl.

Vind-/gæringskolik:

  • Årsager til vind-/gæringskolik
  • Bratte foderskift
  • For meget kraftfoder, græs eller wrap
  • Kraftfoder og grovfoder af dårlig hygiejnisk kvalitet

Det er meget smertefuldt for hesten, fordi tarmene bliver luftudspilede pga. gasudvikling. Der dannes store mængder gas i tarmene, når fordøjelsen foregår forkert, fx hvis hesten æder for meget forårsgræs. Forårsgræs har et højt indhold af letfordøjelige kulhydrater og hvis hesten æder store mængder kan den ikke nå at optage de letfordøjelige kulhydrater i tyndtarmen. De vil under nedbrydning i stortarmen danne store mængder gas og mælkesyre.

Forstoppelse:

  • Årsager til forstoppelse
  • For lidt at drikke
  • For meget halm, hvis hesten fx pludselig opstaldes på halm i stedet for spåner eller man skifter halmsort
  • For lidt motion, fx ved boksro pga. skade

Hesten har 3 steder i stortarmen, hvor den er disponeret for at få forstoppelse, dvs at tarmindholdet kan sætte sig fast og danne en prop af varierende størrelse her. Der kan også udvikles gæringskolik i forbindelse med forstoppelse, dels fordi gassen ikke kan passere forstoppelsen og dels fordi der opstår en fejlgæring, når foderet ligger for længe det samme sted, som det jo netop gør ved en forstoppelse.

Tarmslyng/lejringsfejl:

  • Årsager til tarmslyng
  • Ukendt!
  • Ændring af pladsforhold, fx hos hopper der lige har folet
  • For lidt struktur foder, så tarmene kun er let fyldte
  • Andre koliktyper, der udvikler sig til tarmslyng

Tarmslyng er meget alvorligt og hvis hesten skal have en chance for at overleve skal den indlægges på et hestehospital, hvor de kan operere den. En hest med tarmslyng har meget stærke smerter og vil svede kraftigt, puste og kaste sig rundt. Den har så ondt at den ikke tænker på om den rammer nogen eller noget, så det gælder om at passe på sig selv i sådan en situation.

Ved tarmslyng har en del af tarmen slået ”knuder” på sig selv og ligger forkert i forhold til sin normale position. Det vil sige, at der er lukket af for passage af tarmindhold og for blodforsyningen til tarmen. Når et tarmafsnit ikke får blod tager det skade, og der frigives endotoksiner/giftstoffer til blodet, som gør hesten meget dårlig. Ved operation kan det være nødvendigt at fjerne et stykke af tarmen.

Hvis hesten har akut diarré, hvor gødningen er meget tynd eller ligefrem vandig skal du altid tilkalde dyrlægen, da heste er meget følsomme overfor diarré. Hesten mister meget væske og vigtige salte og næringsstoffer ved diarré, fordi tarmslimhinden er irriteret og derfor ikke kan optage vand og næringsstoffer.

Årsager til akut diarré:

  • Indvoldsorm
  • Bakteriel infektion (fx E. Coli, Salmonella)
  • Virus infektion
  • Akut tarmbetændelse/Colitis X

Men der findes heldigvis også situationer, hvor det ikke er så alvorligt og akut, men hvor hesten bare har tendens til lind afføring eller hestepærerne ligner ko-kasser i stedet for hestepærer.

Årsager til lind afføring:

  • Bratte foderskift eller for store mængder kraftfoder, græs eller wrap
  • Indvoldsorm
  • Antibiotika behandling
  • Mavesår

Munden

Fordøjelsen starter i munden, hvor hesten findeler foderet og tilsætter spyt. Når hesten æder hø produceres der store mængder spyt, ca. 3-4 kg spyt pr kg hø, hvorimod der kun dannes ca. 1 kg spyt  når hesten æder 1 kg kraftfoder.

Spiserøret

Spiserøret hos hesten løber i venstre side af halsen og er ca. 1,5 m langt hos en varmblodshest. Når hesten tygger dannes der små foderbolde, som den synker, og de er ca. 10-15 sekunder om at passere spiserøret. Foderet skal være findelt og tilsat spyt, for at hesten kan synke det og man må ikke give hesten foder som kan svulme op i spiserøret, da det kan sætte sig fast og give spiserørsforstoppelse.

Mavesækken

Mavesækken hos heste er relativ lille, i forhold til dyrets størrelse, og kan hos en almindelig varmblodshest kun rumme 15-20 liter. Når hesten drikker vand passerer det hurtigt videre ud i tarmsystemet, og når hesten æder opholder foderet sig i mavesækken 1- 5 timer.

Tyndtarmen

Foderet kommer direkte fra mavesækken og ind i tyndtarmen, der er ca. 20 m lang og kan rumme ca. 50 liter. I tyndtarmen bliver der optaget sukker, stivelse og en del af foderrationens protein, vitaminer og mineraler. Foderet passerer den lange tyndtarm på kun 1-3 timer.

Stortarmen

Hestens stortarm består af tyk- og blindtarm, og de kan tilsammen rumme 100-120 liter. Begge tarmafsnit fungerer som gæringskamre, da fibrene i hestens foderration kun kan omdannes til energi igennem en gæringsproces. Hesten har millioner af mikroorganismer, der lever i tarmen og det er dem, der står for gæringsprocessen, og bl.a. omdanner fibre til flygtige fede syrer, som hesten kan udnytte som energikilde. Foderet er 1-2 døgn om at passere stortarmen, afhængigt af hvor let eller svært tilgængelig fiberdelen er.

Heste afsætter normalt gødning 12-15 gange i døgnet og det skal være faste hestepærer med en glinsende overflade. Hestepærerne afspejler hvad hesten æder og hvordan dens fordøjelse fungerer, og som hesteejer kan man få nyttig viden om hvordan hesten har det, ved at holde øje med hestepærerne, og frem for alt ved at lægge mærke til ændringer.