NY KUR IMOD FORFANGENHED?

_95A4159

Forfangenhed hos heste er nok en af de mest frygtede og komplekse sygdomme overhovedet – og med rette. Hver sæson er der masser af heste, der kommer både i medicinsk- og terapeutisk behandling mv. Et eksperimentelt betændelseshæmmende præparat som faktisk blev opdaget for 40 år siden, er netop blevet afprøvet på store dyr i forbindelse et studie udført på California Davis School of Veterinary Medicine:

 

Resultaterne er overraskende gode og er ifølge forskerne lidt af et gennembrud: Ved et klinisk forsøg, fik en svær forfangen hest, som først var forsøgt behandlet traditionelt uden at respondere, en behandling med det ’nye’ præparat. Forfangenheden var nemlig blevet tiltagende værre under den traditionelle behandling og aflivning var ved at være sidste udvej, men forskerne kunne således afprøve præparatet, som hedder  t-TUCB.

 

Oprindeligt er stoffet opfundet i forbindelse med forskning i insektkontrol, men er siden blevet fundet egnet som betændelseshæmmende og smertestillende middel med effekt på mus og rotter, men er altså aldrig afprøvet på heste. Midlet viste sig allerede efter en dag at have dramatisk effekt på denne hoppe og efter fortsat behandling, kunne den tages af den smertestillende behandling med normalt blodtryk etc., og hesten kunne igen bevæge sig ubesværet. Hoppen er efter et år symptomfri.

 

Yderligere 3 heste har fået afprøvet midlet, som indtil videre viser yderst lovende resultater, melder forskerne.

 

Journal of Veterinary Anaesthesia and Analgesia , February 2013.