HESTEFODRING – MAGI ELLER EJ

Billede_1

I befolkningen stiger bevidstheden om, hvilke næringsværdier og råvarer der er værd at spise for at få det optimale ud af dagen og livet. Ernæringseksperter har forskellige anbefalinger, hvad enten man er ung eller gammel, rytter eller sofarytter. Hos den del af befolkningen der holder heste smitter bevidstheden om korrekt ernæring af, når der skal vælges foder til hesteholdet. Equsana tager imod denne interesse med åbne arme – og åben deklaration på sækken. For som landets største hestefoder producent gør vi en stor indsats for at videregive vores viden til hestefolket.

 

Sortimentet fra Equsana spænder vidt og i kombination med grovfoder, kan der findes en god foderløsning til alle heste. Der tages højde for både bløde værdier og hårdtslående argumenter, når der udvikles foderblandinger, og i enkelte tilfælde krydres der endda med lidt magi, fx da vi introducerede ”Black Magic”. Black Magic er sort havre fra udvalgte leverandører, der er et alternativ til den almindelige havre, der anvendes i hestefoder.

Hos Equsana bruger vi den sorte havre i müeslien ”Equsana Black” der er udviklet til at dække behovet hos heste og ponyer i vedligehold og træning. Havren sælges også rent i 20 kg sække i form af ”Equsana Black Magic”, hvor der kan suppleres med tilskudsfoder efter behov. Den ernæringsmæssige profil i Black Magic viser mange fordele og der er adskillige referencer til heste, som trives optimalt på sort havre. Indholdet af protein i den sorte havre er højt og udnyttes rigtig godt så hesten nemt kan opbygge muskulatur. Indholdet af antioxidanter er også højere i den sorte havre end i hvid havre og det medvirker bla. til et styrket immunforsvar.

Sammensætningen af fedtsyrer giver flot og blank pels og specielt det høje indhold af flerumættede fedtsyrer er gavnligt for hesten. Derudover er indholdet af fordøjelige fibre højt, så der sikres en god tarmfunktion. Det er alt sammen faktorer, der gør den sorte havre til en meget velegnet komponent i fodringen. Hestens optimale trivsel handler i høj grad om opfyldelse af dens behov for næringsstoffer, men der er også andre faktorer. Problematikken omkring temperamentsfulde heste har gennem mange år været svær at finde forklaringer på. Den sorte havre har vist sig at være ekstra god til fodring af tændte heste, der på trods af godt management med foldadgang og træning bliver for livlige ved almindelig fodring. Men denne effekt kan ikke måles i tal, som det er tilfældet med protein og fedt, nej, det er bare ren magi. God fornøjelse med fodringen.

Af Agronom Sanne Sejer Lindeløv, Equsana.