FORFANGENHED

Billede_7

Forfangenhed er en frygtet sygdom blandt hestefolk, og med god grund.

Forfangenhed er en sygdom, hvor hesten får smerter i hovene. Smerterne kan variere fra, at hesten blot går med en let stikkende gang og til meget stærke smerter, hvor hesten forskyder vægten væk fra forhovene og stiller sig i den klassiske forfangenhedsstilling med forbenene langt fremme og bagbenene langt inde under sig.

Årsager til forfangenhed

  • For stort indtag af græs
  • Forædning i kraftfoder
  • Tilbageholdt efterbyrd
  • Mekanisk belastning af hovene
  • Stofskiftesygdomme

Græs og fruktan

Tidligere mente man, at det især var proteinindholdet i det friske forårsgræs, der gav problemer med forfangenhed, men man ved nu, at det især er sukkerarten fruktan, der kan gøre hestene forfangne. Fruktan er et komplekst sukker, der især findes i græssets stængeldel og fungerer som en energikilde for græsset selv. Græs danner fruktan om dagen ved hjælp af sollys og anvender det til vækst, når der er temperaturer over ca. 10° C. Bliver fruktan ikke udnyttet til vækst oplagres det som energi. Det er det ophobede fruktan, der kan give anledning til problemer. På solrige dage danner græsset meget fruktan, men hvis temperaturen er lav, som vi især oplever om natten i foråret og efteråret, vil græsset stadig have et højt indhold af fruktan om morgenen, da det ikke har brugt den oplagrede energi til vækst. Heste der lukkes ud på sådan en fold har stor risiko for at blive forfangne og man bør derfor vente med at lukke hestene på fold til temperaturen er steget, og græsset derfor har brugt det oplagrede energi i form af fruktan.

Fruktan og forfangenhed

Hesten optager simple sukkerarter og stivelse i tyndtarmen, men fruktan optages kun i meget ringe grad i tyndtarmen. Fruktan hører til fiberfraktionen i foderet og det skal derfor optages i hestens stortarm, men nedbrydning af større mængder fruktan vil sænke pH og dermed ændre bakteriefloraen, fordi der dannes mælkesyre når fruktan nedbrydes. Den lavere pH medfører at nogle bakterier formerer sig kraftigt og andre dør, og de døde bakterier udskiller giftstoffer/endotoksiner, der føres med blodet rundt i kroppen. Især lamellerne i hestens hove er meget følsomme overfor endotoksinerne.

Lamellerne holder hestens hovkapsel fast på hovbenet, men når lamellerne beskadiges bliver forbindelsen mellem hovkapsel og hovben mere eller mindre ødelagt, og der opstår en kritisk situation, hvor hestens hovben kan dreje sig. Hestens dybe bøjesene sidder fast på hovbenet og der er et konstant træk i senen, både når hesten står stille, men især også  når hesten bevæger sig, og det er det træk, der får hovbenet til at dreje sig. Derfor er det vigtigt, at akut forfangne heste får absolut boksro og opstaldes på et blødt underlag, fx sand eller tørv, hvor de kan stille sig så trækket i bøjesenen bliver mindst muligt. I nogle tilfælde giver man hesten nogle specielle klodser på hovene, ligeledes for at mindske trækket i den dybe bøjesene.

Fodring af den forfangne hest

Heste som er blevet forfangne af for meget græs eller kraftfoder har en voldsom ubalance i deres tarmflora, og det er vigtigt at den normale tarmflora genoprettes så hurtigt som muligt, da det er med til at mindske frigivelsen af endotoksiner fra tarmen. Letfordøjelige og ensartede fibre er alfa omega til genoprettelsen af tarmfloraen.

Forslag til produkter til den forfangne hest

  • Equsana Recover – et krybbefuldfoder med et højt indhold af letfordøjelige fibre og lavt indhold af energi, kun 4 % stivelse – Equsana Recover
  • Equsana Champ – et tilskudsfoder med et højt indhold af protein, vitaminer og mineraler og lavt indhold af energi og stivelse – Equsana Champ
  • Equsana Premium Vit – koncentreret vitamin og mineralprodukt til heste med særlige behov, depotopfylder og hovkur i et – Equsana Premium Vit

Hertil suppleres med grovfoder med et lavt indhold af energi og sukker, ca. 1,5 kg pr 100 kg hest pr dag.

Behandling af forfangne heste skal altid ske i samråd med din dyrlæge, da hesten også har brug smertestillende og anti-inflammatorisk behandling, korrekt fodring gør det ikke alene.

 

Af dyrlæge Anne Dorthe Broe, Equsana.