HVORDAN FORBEREDER JEG KÅRINGSHESTEN?

2012-09-13 14.28.00 2

Hvordan forbereder man bedst muligt sit kåringsemne med hensyn til træning og fodring inden man sender den afsted i træning? spørger Line Christensen fra Helsinge. Hun har en 5-årig hoppe som hun godt kunne tænke sig at få kåret til næste år. 


Equsanas profilrytterpar Anne Stine Haugen og Agnar kommer her med deres bedste bud:


Heste er jo meget forskellige, så til at starte med vil vi anbefale dig at tage kontakt med den træner/fremviser du gerne vil skal vise din hest for at aftale en tid, hvor I sammen kan se på og prøve din hest. Det kan være fint at gøre om efteråret, så du kan komme i gang i god nok tid. Hesten skal helst være redet lidt inden, men behøver ikke være i fuld træning. Det er også rigtig godt at snakke om hvilke forventninger man har, og lægge en plan for træningen. Det kan betale sig at aftale at komme flere gange hen ad vejen for at se hvordan hesten udvikler sig, og om det går den rette vej.

Generelt set hvad gælder træningen er det vigtigste at hesten har en god kondition, at den er i en god balance og bærer sig selv. Den skal tænke godt frem og du skal mærke en positiv udvikling under træningsforløbet. Du skal tænke på at din hest er ung, og det er godt at variere træningen for at holde hesten glad. Måske kan det være god ide at sende hesten i f. eks svømning eller på løbebånd i kortere perioder.

Hvad gælder fodring vil vi anbefale at få lavet en foderanalyse af dit grovfoder, og i den forbindelse lave en foderplan så du har en ide om hvor meget eller lidt ekstra foder den skal have for at være dækket ind. I vores stald får alle heste ca 1 kg Equsana Iceland, hvor de bliver dækket fuldt ind med de nødvendige mineraler og vitaminer. Nogle heste har behov for mere energi, specielt hingstene, og de bliver i tillæg fodret med forskelligt, fx Equsana Power Flakes, Mash og Kompeet som vi har haft meget gode resultater med. 

Held og lykke med din hoppe!

Med venlig hilsen
Anne Stine og Agnar
Stald Gavnholt